West Coast Challenge 2010
Hold: Delta Adventure Sport
Af: Jens Have, august 2010
I nætterne op til har man svært ved at sove. Dagene snøvler sig af sted, og forventningens glæde vil ingen ende tage. Får man, hvad man har ønsker sig? Sådan har mange børn det de sidste dag inden juleaften, og SÅDAN havde vi det inden WCC.
Lørdag morgen vågnede vi alle alt for tidligt, men forventningerne var store, og det indre ur sagde op. Starten til årets WCC skulle gå søndag kl. 00.00. Kort, road book m.m. kunne hentes på Alslev skole, lidt uden for Varde, lørdag kl. 12.00, og kl. 11.00 satte Mikael og Jens kursen vestover.
Vandfaste penne, linealer og lamineringsmaskine blev linet op på Mikaels sofabord. Taktikken skulle lægges. Posterne blev tegnet ind på kortene - og behøver jeg at sige, at man kun har én chance for at få det rigtigt (og med rigtigt mener jeg helt rigtigt). Argumenter for hvorfor vi skulle starte i syd eller i nord fløj over sofabordet og blev skyllet ned med kaffe og energidrik. Vi var i gang. Løbet består af 31 poster, der skal tages i valgfri rækkefølge, og hvilken er den rigtige?
Taktikken var nu brændt i lamineringsplast.
Taktikken var brændt i hårdt lamineringsplast, og det var tid til at pakke de sidste ting i bilerne. Bilerne var pakket til bristepunktet, men det er vel naturligtm når hele seks personer skal til adventure race i kun fem biler.
Alslev skole kl. 21.30, obligatorisk briefing for alle deltagere. Arrangørerne må ha' lavet et godt stykke arbejde, for der var meget få spørgsmål. Nu er der kun to timer til start, og vi kører til downtown Blåvand, hvor parkeringsområdet og målstregen er. Cyklerne bliver trimmet, og vi skyller lidt mere energidrik ned.
Mudder i mængder, der ville gøre enhver kosmetolog misundelig.
Kl. 23.40 står vi klar til start lang ude på Kallesmærsk Hede. 20 minutter til start. Vinden er moderat og temperaturen 18 grader. Hvad mere kan man tænke sig? Det skulle da lige være, at vestkysten skulle blive ramt af en tsunami der, på de 20 minutter vi ventede, efterlod Kallesmærsk Hede med oversvømmede veje og stier samt mudder i mængder, der ville gøre enhver kosmetolog misundelig.
Så lød startsignalet endelig, og alle 80 hold kastede sig på cyklerne og forsvandt ud i mørket. Første post skulle findes ved Blåvand fyr, hvorefter kursen blev sat nordover.
Fortsat på cykel, men vejen var blevet lidt tungere, da asfalten var sluppet op og skiftet ud med stranden. En surrealistisk oplevelse at cykle op ad stranden midt om natten i buldrende mørke, med et brusende Vesterhav på venstre hånd.
At skulle navigere i sandklitterne blandt siv og marehalm er en svær disciplin, men klitposter blev fundet uden problemer. Ved de næste poster var der også siv, men sandet var dækket af søvand i så store mængder, at det føltes meget koldt, når man er mand!
Vi kom til skoven, hvor træerne gror i sand.
Det næste landskab vi skulle stifte bekendtskab med var skov, men der var tale om en skov, hvor træerne gror i sand. Et par bike-and-run poster gemte sig i den mørke skov, blev stemplet, og så var det videre.
Mørket var ved at gå i hi, og et rødt skær kunne skimtes i øst. Kursen var sat sydover, mod øen Langli. Langli er en vadehavs ø uden bro, dæmning eller anden fast banet vejforbindelse. Eneste vej dertil er pr. båd ved højvande, eller en tur på gå/løbe ben hen over noget meget vådt sand ved ebbe.
Da vi ikke havde en Båd med, valgte vi en rask tur på et par kilometer i oprejst positur, ud over vadehavet og tilbage igen. Efter en lille tur på cykel, skulle vi en tur ud i vadehavets våde sand igen - troede vi. Til vores store overraskelse var vadehavet overgroet med ankel høje stive gevækster, kun fremdyrket til at suge den sidste energi ud af WCC deltagere, og store kanaler, hvor tidevandet løber ind og ud af, og vi op og ned af.
Solen var nu ved at komme højt på himmelen, og en af de bedste sensommerdage var i gang. Down town Blåvand var i sigte, og dermed også mål, og sandet havde vi selv med. Der var sand i skoene, i rygsækken, mellem kortene, i cykelkæden, i håret (på dem der har sådan noget) og fortsæt selv videre.
WCC var slut for DAVS, men fik vi, hvad vi ønskede?
"DAVS 1" var til anledningen sammensat af Thomas Guldmann, Morten Bro (som vi havde lånt, men forventer snart er medlem) og Jens Panum Have. Holdet fandt alle poster - dog ikke helt uden besvær - og gennemførte løbet på 14.17, hvilket gav en 34. plads.
Familieholdet "DAVS 2" blev repræsenteret ved Hustru Dorthe Hansen, Husbond Mogens Hansen og bror Mikael Have. Holdet lagde hårdt ud med knivskarp navigation, men Mikael måtte desværre udgå med en skade ved 5 tiden om morgenen. Dorthe og Mogens fortsatte til de næste poster, men uden for konkurrencen.
Ja, vi fik hvad vi ønskede os, og meget mere til. Vi er mange erfaringer rigere, og glæder os allerede til det næste adventure race. Hvis du vil med DAVS på nye eventyr, så læs mere om foreningen på Delta Adventure Sports website.