Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside
  • RSS
20-02-2011

Hvem er Danmarks bedste adventurerace team set over sæsonen? Hvilket hold har viljen og evnerne til at deltage i mange af sæsonens cup-løb og samtidig levere stabile resultater? Er det dit hold, der skal vinde pengene og prestigen i Danish Adventure Race Cup 2011?

Vær med fra start. Det bliver stort. Det bliver vildt. Det bliver et utal af unikke oplevelser. De hold, der kommer til at gøre sig gældende i Danish Adventure Race Cup 2011, bliver i sandhed hold, der kommer til at opleve mange fantastiske øjeblikke.
 


Lad dig og dit hold teste mod resten af de danske AR-hold og find ud af, hvor I ligger på den danske rangliste. Kan I måske tage ”nogle skalpe” ved at udvise kontinuitet og vedholdenhed – krydret med stabile og måske overraskende resultater?

DARC = Danish Adventure Race Cup


DARC er i sandhed for alle. Mix, herre, dame, challenge (kort) og master (lang). Find den kategori, der passer jer, konkurrer imod ligesindede, se, hvad I kan drive det til.

DARC 2011 indeholder løb, der på smukkeste vis præsenterer adventurerace i Danmark og alle dets facetter. Fra Thy i nord, over Blåvand i vest til Møn i syd og Amager i øst – og alt, hvad der er dér i mellem. Over terrænløb, via kano, på cyklen, over åen, op af rebet, gennem mosen, gennem byen, gennem skoven, gennem natten!

Vi ved alle at de hold, der formår at køre mange af disse løb er en flok ægte ”vi-spiser-ironmen-til-morgenmad”-gutter og gutinder. Men der er ikke kun prestige i at gøre det godt i Cuppen: med godt 30.000 kroner i præmie-penge, er der bestemt også andet end æren og respekten at køre for.

Vi lægger ud med, at alle kan deltage gratis.


DARC bliver en årlig tilbagevendede begivenhed. I år er et indkøringsår, og derfor lægger vi ud med, at alle kan deltage gratis. Eneste betingelse er, at dit hold er registreret her hos Boost.

DARC drives som en forening med en bestyrelse. Formand er Simon Grimstrup og foreløbig med Kristian Mody og Mikael Have som medlemmer. Bestyrelsen har stor opbakning blandt de danske løbsledere.

Gå straks ind på DARC's egen hjemmeside her på Boost Adventure. Her kan du læse meget mere og få dit hold meldt til.