Thure Kjær
En Boost Adventure Profil
Publiceret den 1. december 2009
Svedende og prustende fandt vi Thure Kjær i Amager Kajakklub en tåget formiddag i november. Her kæmper Thure sig i form med genoptræning efter nogle helvedes-måneder med sygdom. Thure er ellers kendt for hans deltagelse i de mest udmarvende Adventure Races og andre ekstreme præstationer. Men lige nu er ambitionen at blive klar på MTB til forskellige danske og skotske løb.
Thure har i øvrigt længe kørt en spændende blog, Hotfeet.dk, der med hans vanlige form for humor selvfølgelig skulle hedde Notfeet, mens sygdommen stod på. Thure fortæller på sin blog om hans kamp med kroppen - læs mere dér.
Involveret i AR siden:
Thure, der er født i 1976, er én af sportens gamle drenge, men regn med at se ham her længe endnu. Han startede som landvejsrytter tilsat lidt Marathon. Men så faldt Thure over nogle spændende film om Adventure Race løbet Eco Challenge på Discovery - det skulle han også prøve. Jagten på danske hold gik ind - og Thure fandt da også et Team Peak (jægere) og et Team Harboe (frømænd), men ellers stod det småt til med nye legekammerater.
Thure var derfor med til at starte Team E45, der bestod af folk, som boede langs E45-motorvejen i Jylland. Efter at have kørt et par løb sammen gik holdet i opløsning. Næste skridt var, da han - sammen med Allan Treschow - dannede Team Fusion, der kørte sammen i nogle år. I dag kører Thure på det danske hold Team Skandia, der skaber gode stabile resultater i den danske elite. Thure har dog hele tiden fokuseret på, hvordan han kunne få de største og mest interessante Adventure Race oplevelser - frem for sammen med hvilket hold eller hvilken sponsor.
Generelt om Thure:
Thure er fyldt med stærke holdninger til sporten og dens ånd. Han elsker at udtrykke dem og berette om sine mange oplevelser og meget mere på sin velbesøgte blog. Her kan man også følge med, når Thure finder på mærkelige træningsprojekter - som f.eks. Amager rundt i løb, kajak og inliners på 24 timer. Bloggen handler desuden om alt muligt spændende udstyr, som Thure tester på egen krop.
Ved siden af sporten, bloggen og det faste arbejde har Thure travlt med at være familiefar sammen med sin kone og deres to sønner. Så der er nok at se til, selv for en udholdende mand, der er kendt for at overkomme ikke så lidt. Herunder kender nogen ham måske for ekspeditioner på den grønlandske indlandsis.
Når det gælder Adventure Race, så har Thure den holdning, at det er vigtigere at være med og at få nogle store oplevelser, end hvilket resultat, man ender med at nå. Faktisk er han lidt træt af hold, der kun kan fokusere på mulige placeringer, sponsorer og døgndriftstræning op til store internationale løb. Ofte får det den konsekvens, mener Thure, at hele holdet er tæt på udmattet allerede ved startstregen. Selvfølgelig skal formen være i top, men alt kan ikke minutiøst planlægges og trænes, når Adventure Races rummer så stor uforudsigelighed og improvisation, som tilfældet er.
Den sjoveste, fedeste eller mærkeligste oplevelse med Adventure Race:
Thure har masser af gode resultater og alverdens hårde og anderledes løb i bagagen. Det vigtigste har som sagt altid været at få en på opleveren.
En af de sjove af slagsen var, da alt gik galt under VM i Skotland under en kajaketape tidligt i løbet. Kajaktraileren, der skulle hjælpe dem over landstykker, punkterede. Den amerikanske holdkammerat blev fuldstændig overophedet i sin våddragt. Al mad blev vådt og ødelagt i en utæt luge osv. osv.
Ude af stand til at fortsætte uden mad opsøgte de derfor - fra en landpost - en by for at købe noget mad. Det viste sig, at der kun var en fin restaurant i byen. Der blev de vist indenfor til borde med hvide duge og andre gæster. Der sad de så - møgbeskidte i deres våddragter trukket ned om livet - og spiste dybt stegte rejer og drak øl, før de bøvsende gik ned til kajakkerne og fortsatte løbet.
Drømmeløbet:
Thure holder af de fleste Adventure Race discipliner og er aldrig bleg for en udfordring. Han har dog en særlig forkærlighed for de løb, hvor arrangørerne vælger at vise det bedste fra deres terræn. Thure synes således, at det er langt bedre med 200 fede km end 400 km på asfalt - hvilket lidt var følelsen, da han deltog i Raid 450 for et par år siden.
Nej, så vil han hellere deltage i løb som Island eXplorer, West Coast Challenge og SOK. For i disse løb kan man mærke, at arrangørerne elsker at vise deres landskab frem. Det giver nogle helt utrolig fede løb med masser af adventure oplevelser, understreger Thure.
Mål for de kommende år:
Personligt er ambitionen at blive klar på MTB til forskellige danske og skotske løb.
Hvad angår sportens udvikling, så drømmer Thure ikke om store løb herhjemme. Lad dem vokse fra de spændende 200 km løb, og lad os se, hvad der sker. I mellem tiden er der de lækreste løb, som danskerne kan stille op til i f.eks. Sverige og Polen. Lav nogle fælles transporter til disse løb og få noget på opleveren, lyder Thures opfordring.
Thure er heller ikke tilhænger af mere kontrol i sporten. Lad endelig arrangørerne få frit spil til at arrangere spændende lokale løb med det islæt, som deres terræn byder på - også på bekostning af fælles regler og konkurrencevilkår. Det skal være oplevelsen og naturen, der tæller mest, slår Thure fast, før han hopper på cyklen og knokler videre af sted.