Sorø Adventure Race 2008
Hold: adventureracers.dk
Skrevet af: Lars Bukkehave, juni 2008
I weekenden kørte vi Sorø Adventure race. Planen var, at Anders A, Anders Hulk og Claus skulle køre løbet. Men da Claus havde en dårlig fod, trådte jeg til - en uge før løbsstart. Så måtte min eksamenslæsning ordnes på et andets tidspunkt. Der var ikke de store forberedelser til løbet. Det var meget standard, hvad der skulle medbringes.
Vi var blandt de hold, der kunne vinde løbet.
Vi blev enige om, at vi var blandt de hold, som kunne vinde dette løb. Slaget skulle stå i mellem os og Team Oure, med Morten Kusk til låns. Men underdogs som "Gerlev Adventureteam" kunne måske komme og drille os. Vi kendte ikke så meget til det team, ud over at de havde gjort en god figur de første to dage til Raid450 samt en gennemførsel af et 3 dagsløb i Tjekkiet. Så var der Team Dask (Roadrunners adventureteam i skalke skjul), med Bjørn Axelsen som navigatør. Team Skandia kunne være farlige. Mix holdet Byman Adventure kunne heller ikke afskrives.
Da der her var tale om et en-dags løb, var taktikken sikker. Starte ud i højt tempo, prøve at lave et hul til de efterfølgende hold og øge dette hul i kano, da vi vidste, at vi havde en klar fordel i denne disciplin set i forhold til alle de andre hold.
Vi ankom 30 minutter før løbsbriefing. Havde glemt at tage højde for myldertrafik ud af København. Vi havde også glemt nogle små ting, bl.a. fodpumpe - tak for lån, WAT.
Vi ankom til bueskydning - noget, vi slet ikke kunne finde ud af.
Hele løbet startede med 3 point discipliner, der skulle bestemme, hvor meget straf, holdene skulle have. Første disciplin var et rogaine løb. Vi startede dog med at lede efter post 101 (vi havde ikke helt forstået den mundtlige besked). Så som sidste hold løb vi af sted. Efter et o-løb ankom vi til bueskydning. Noget vi slet ikke kunne finde ud af. En pil blev væk og en gik i stykker.
Så den skulle have gas med løberunder på BMX banen, hvis vi skulle holde kontakten med de hurtige hold. Efter nogle gode hurtige tider på banen, havde vi næsten hentet en omgang på Team Oure. Da det kun var fuldførte omgange inden for tiden, som talte, skulle den sidste omgang gennemføres inden for tiden.
Desværre var det blevet mig, som skulle tage sidste tur. Beskeden fra Anders A:" Nu giver du den bare max gas". Jeg nåede det lige netop, men jeg havde også betalt prisen. Kramper i begge ben, svimmel og i øvrigt kvalme. Fedt.
Vi gik ud efter de første aktiviteter samtidig med Oure. Ingen af os kunne ryste det andet hold af. Så vi kom også på cyklerne samtidig. Da det er lidt sværere at skabe et hul på cykel, blev vi hurtigt enige om at samarbejde - for dermed at være sikre på, at det var mellem os, at første- og andenpladsen skulle findes.
Slam, slam - begge knæ knalder i grusvejen.
På et mellemliggende o-løb skulle vi finde nogle faste poster i form af nogle pæle. Disse pæle var ofte væltede, lå i et buskads eller manglede helt. Arrangørerne havde tydeligvis ikke selv løbet o-løbet igennem inden. Bare ikke godt nok! Undervejs løber vi på en grusvej, og Anders ser ikke kæden, der af spændt over vejen, da han læser kort. SLAM - SLAM - begge knæ knalder ned i grusvejen. Det kostede lidt ømme knæ i resten af løbet. Vi hopper på cyklerne og spurter i mål med krampe i lægmusklerne.
Vi kommer ind sammen med Oure og får at vide, at præmien er en overnatning på kro med morgenbuffet. Da vi havde vores egen campingvogn at sove i, fik Oure dagens præmie.
Kort før start dag 2, gik det op for os, at dag 1 ikke havde talt. At det blot var et test løb. Eller noget i den dur. Hvilket havde betydet spildte kræfter fra vores side og især slidte lægmuskler. Om ikke andet blev vi straffet ved at skulle starte først, og den tid de efterfølgende hold startede efter os ville blive godskrevet når de kom i mål. Så hvis et bagfrakommende hold hentede os, kunne de blot holde vores hjul resten af vejen og vinde på den måde. Ikke et helt gennemtænkt system. Så endnu en gang skulle den have max gas fra start.
Det startede med en cykeltur til Slagelse kaserne. Her skulle vi igennem deres forhindringsbane. Fint lille afbræk - den kan godt blive hård, hvis man skal igennem 2 gange. Da vi var halvvejs, ankom fjenden. De havde hentet 30 sekunder på os over 1 timers kørsel. På den efterfølgende ud-hjem løbetur, fik vi endnu engang et glimt af dem. Vi kunne godt holde afstanden. Fin lille tur, for at få en føling med alle de andre hold.
På cyklen lagde vi ud hårdt, holdt lidt igen for at spis og drikke godt, for derefter igen at give den gas mod endnu en gang bueskydning. Denne gang klarede vi det lidt bedre. Endnu en gang fik vi et glimt af "Team Jeppe og drengene(Oure)", ca. 4 minutter bagefter.
Jeg handler nogle gange, før jeg tænker...
Anders kunne berette ud fra kortene, at næste post var kano. Her skulle vi have cyklerne med. Uden at få et større overblik begyndte jeg blot hurtigt at kaste dem ned i kanoen. En af mine klare svagheder, jeg handler nogle gange, før jeg tænker. Det betød, at der næsten ikke var plads til alle 3 personer, og balancepunktet var super dårligt. Men kanoen skulle bare hurtigt i vandet og få den op at plane.
Intet syn af Oure, da den kom i vandet. Super. På denne kanotur i en halvtom Susåen blev det afgørende forspring lavet. Vi fik et afgørende hul til Oure på ca. 25 minutter på blot 2,5 timers kano roning (fejl på resultat listen, hvor der står 15 min). Dertil fik vi også alle spist og drukket meget, så vi var klar - med god energi - til at køre videre. På cykelturen var Anders, bedre kendt som Hulken, ikke til at stoppe. Han fik sat et sindssygt højt tempo på de lange landevejsstræk på cykel.
Det var med frygt i øjnene, at vi nærmere os...
Nu begyndte vi at nærme os skoven ved Kirke Hvalsø - stedet, hvor det hvide spor holder til. Anders A og jeg havde sidste år stiftet bekendtskab med det under DTU lang. Der havde det for alvor taget livet af os. Så det var med frygt i øjnene, at vi nærmede os. Det var dog med stor glæde at vi skulle løbe 13 km oløb i stedet for MTB.
Her blev det for alvor tydeligt, at prologen havde sat sine spor. Benene var tunge, og især lægmusklerne gjorde ondt. Men med sikker orientering fra Anders og hjælp fra os andre fandt vi alle posterne. Så kom bomben. Vi skulle ud på det hvide spor. Vi hørte også, at Oure var ankommet 40 min efter os til o-løb. Så vi havde et godt forspring. Derfor startede vi ud stille og roligt - for ikke at brænde os selv helt af.
Med 2 x defekt på Hulkens cykel satte vi 10 minutter til. Vi kunne dog konstatere, at Oure havde hentet 30 min på os, og nu var vores forspring kun på 15 min igen. Damn it. Videre på cykel - ingen tid at spilde. Speederen i bund mod Sorø.
Jeg nåede kort at tænke; hvis det er så hårdt at ligge nr 1 og vinde et løb, så er det faktisk ikke noget for mig. Jeg kom dog meget hurtigt på bedre tanker.
Vi begyndte langsomt at tælle ned for hvor mange km, der var tilbage til mål. Det eneste vi manglede måtte være Jumar klatring og så 2 km cykling mod mål. Vi blev dog klogere. Efter fuldført klatring fik vi endnu et orienteringskort. Puha. Af sted vi kom.
Det var nu blevet nat og skoven var mørk, rigtig mørk. Heldigt at vi havde taget 2 Silva lamper med. Havde nogle set os i skoven, kunne de få et godt syn af et ynkeligt team, der ikke havde meget hastighed på. Vi prøvede dog konstant at kæmpe, da vi ikke kendte vores forspring. Mod post 22, kom et hold pludselig ud af skoven. Shit...
Var det sandt, eller prøvede de at snyde os?
Anders: "Hvad post er i mod?" Kusk:" post 4". Kunne det virkelig passe? Var det sandt, eller prøvede de at snyde os? Vi var meget usikre. De løb dog stille og roligt forbi os mod post 4. Puha. Vi var nærmest sikre på en sejr.
På vej tilbage til cyklerne mødte vi en masse hold på vej ud til orienteringsløb. Et godt lille boost. Så kunne vi trille sikkert mod Sorø hallen og få et godt langt bad.
Et løb der vil blive husket for, 2 fede o-løb, cykler i en kano og mange fine momenter (bueskydning, øksekast og reb aktiviteter), men et elendigt informationsniveau, for meget cykling på asfalt, en åbenbart ligegyldig prolog samt poster, der manglede- eller ikke var placeret korrekt. Noget, der heldigvis kan rettes forholdsvis let til næste års løb.