SOK Multisport 2010
Hold: Hold HeST, 2. maj 2010
Denne uge skulle byde på vores store delmål i dette forår: Adventure racing i området omkring Himmelbjerget. Vi havde tilmeldt os den lange udgave, hvor vindertiden var kalkuleret til at være på 12 timer. At være i gang så mange timer, ville betyde, at vi skulle bruge en masse energi, så først på ugen var der gang i køkkenerne, hvor Henrik fik bagt energikage, og Søren fik tilføjet et nyt element til menukortet med en energibar, der blev døbt HH-baren (Hold-HeST Baren) - og fik sloganet: Energi til galop!
Der skulle dog mere til, så vi var et smut i Løbekompagniet, hvor vi købte energi-gel og energidrik. Yderligere blev der indkøbt sandwichbrød, hamburgerryg, tuc-tuc kiks, bananer, samt pasta og pesto, så madposerne kunne tilbyde et bredt udvalg af energiformer.
Det var ikke kun mad-forberedelser, ugen stod på. Udstyret skulle også justeres og passes til. Det betød bl.a., at Henrik tog til Gunderup for at slide sine bremseskiver til. Her fandt han en "gryde", hvor han kørte op ad siderne og bremsede godt på vej ned igen. Efter 10 km på den måde følte han sig næsten som Sisyfos fra græsk mytologi.
Ved udleveringen af kortmaterialet fik vi vores første chock.
Løbet havde start kl 03.00 fredag, men med informationsmøde kl. 21.30 torsdag, tog vi ned til Sørens forældre, hvor en lækker aftensmaden ventede, inden vi kørte til info-møde. Efter en venlig velkomst, hvor vi blev budt velkommen, fik vi udleveret det kortmateriale, vi skulle bruge til løbet - og dermed også vores første chok!
Vi fik udleveret 9 kort over området omkring starten. Her var kort til mtb-o, rulleskøjteløb, samt en tur rundt om Julsø. Til disse kort var en roadbook, som var en form for guide til, hvilken rækkefølge vi skulle bruge kortene i, og med hints til, hvor de enkelte poster var gemt.
Under informationen fik vi så at vide, at flere kort ville blive udleveret, som løbet skred frem, og at det første ville blive udleveret kl 03.00 med posterne til første disciplin, o-løb. Lidt småforvirrede, fik vi kigget tingene igennem - og med fælles hjælp lykkedes det at gennemskue tingene. På vej mod bilen fik vi dog lige en lille snak med en af de garvede og medarrangør, og han gav os et par guldkorn:
Vi fik et par guldkort fra en af de garvede.
1) Hold jeres eget tempo og brug hellere lidt mere tid på kortet end på at løbe forkert.
2) Spis hele tiden (mere eller mindre), for der forbrændes meget energi.
3) Tørt tøj er for tøsedrenge ;o)
Med de råd og informationerne omkring løbet, kom vi hjem og måtte lægge vores taktik lidt om. Vores tasker med tørt tøj blev pakket væk, og vores poser med energi skulle ligeledes pakkes om for at passe til den måde, som løbet ville forløbe på.
Det gik der en del tid med, selvom Sørens mor og far hjalp med at få pakket pasta, lavet sandwich og vejet energidrikspulver af i poser. Så lang tid at da Søren satte vækkeuret på sin telefon, var den så flink at fortælle, at der var 1 time og 43 min til, at den ville ringe.
En grim hoste kan vel løbes væk?
Så vi hoppede spændte under dynen, men også lidt nervøse for Henrik. Han havde hele ugen gået med dårlig hals og var bestemt ikke på toppen med en grim hoste. De 7 kvarters søvn gjorde ham ikke rask, men han proklamerede, at det sikkert bare lige skulle løbes væk, selvom det var tydeligt han ikke var på toppen.
En halv time før start ankom vi til startområdet, og inden vi fik gjort alt klar med redningsveste, våddragter, rulleskøjter og cykler, var der 5 minutter til start. Et par minutter før start fik vi udleveret kortet til o-løbet med bagsiden vendende opad, og da der blev ringet med klokken kl 03.00, var det med hurtigt at få sig et overblik over, hvordan posterne lå og så komme af sted.
Vi havde aftalt en fordeling med Søren som navigatør, Thomas som "co-pilot" med roadbooken og Henrik med de kort, som vi først skulle bruge senere. De første par poster var rimelig til at finde i lyset af pandelamperne, men post 3-4 var vi godt blevet gjort opmærksomme på lå i en mose!
I mudder og vand til midt på lårerne....
Her ankom vi til efter 15-20 minutter - og efter 23 minutter havde vi våde sko. Man skulle hoppe rundt på væltede træer og håbe på, at tuerne man trådte på, kunne holde. Det gjorde de i de fleste tilfælde, men Henrik var desværre uheldig og stod pludselig i en blanding af mudder og vand til midt op på lårene.
Han blev fisket op igen og med lidt held kom vi faktisk rigtig godt ud af mosen, blandt den første halvdel. Vi sørgede for at løbe i vores eget tempo, og det gik godt med at finde posterne, hvor kun næstsidste post voldte lidt problemer pga., at vi tog et sats og desværre løb lige forbi posten i første omgang.
Det var et kapløb om at drikke vandet hurtigere end det løb ud.
Efter godt 2 ½ time var vi dog tilbage ved cyklerne og klar til at komme ud på skovstierne. Her kunne Søren desværre konstatere, at der var hul på hans camel-back (vandpose), så det gav også en naturlig forklaring på, hvorfor han var våd fra livet og ned, hvilket betød et kapløb om at drikke vandet hurtigere end det løb ud efter påfyldningerne.
Solen var så småt begyndt at vågne, så det gjorde det lidt nemmere og sikrere at køre stærkt rundt på stierne på vores mtb'ere. Under dette mtb-o kom vi for anden gang op til Himmelbjerget, og - måske pga. forventningen om den fede nedkørsel - sneg der sig her en slem fejl ind, som vi opdagede, da vi stod ned ved vandet. Vi manglede en post på den anden side af "bjerget". Vi måtte derfor op på toppen igen.
Alle poster blev dog logget, og vi endte til sidst i Rodelund, hvor vi efter en tur rundt i en stor labyrint ved Labyrinthia, fik udleveret vores rulleskøjter. Det blev dog ikke til mere end godt 1 km på de 8 hjul, før de skulle af igen, og der skulle løbes ind gennem skoven for at komme over på en nedlagt jernbane, som - med sit gode underlag - førte os syd på.
Vi var løbet den forkerte vej rundt på rundstrækningen.
Der var nu ved at være gået 5-6 timer siden start, og man kunne godt mærke de mange timers aktivitet. Søren var omhyggelig med at få ledt holdet på rette vej, men efter en meget lang stigning og tæt på en post, gik det op for ham, at de var løbet den forkerte vej rundt på rundstrækningen!
Meget ydmyg måtte han fortælle Henrik og Thomas, at de blev nødt til at vende om, og ved at køre lidt på tværs kunne de komme tilbage på ruten. Vi var alle trætte og vores medbragte energi var ved at løbe ud, så var ikke ret sjovt at få en ekstra tur, men på trods at det, tog de det på en prof måde, og der var ikke noget brok, overhovedet!
Trætte og tilbage på ruten var det nu blevet tid til at klippe posterne i løb. Rulleskøjterne blev spændt på taskerne og i et lidt roligere tempo forsatte vi ind i skovene. Ved sidste post på denne rute ventede et stjerneløb. Her skulle der klatres i træer, køres i svævebane, laves samarbejdsøvelse og løbes et gps-løb.
Gps-løbet bestod af 16 punkter tastet ind på en gps, som så skulle tages i en bestemt rækkefølge, hvor det ene punkt lå længere ude end det andet - i et mose/lyng område. Energien var ved at være lav og lysten til dette løb endnu mindre. Vi havde fra start delt vores energi op i to portioner, men havde ikke regnet med, at første del af løbet ville tage så langt tid, så derfor holdt vores beregninger ikke.
Vi fik dog med fælles hjælp og opmuntringer overstået gps-løbet og - som en afslutning, nær sidste post - gik Henrik endnu en gang i en mose til lidt op over knæene. Vi kunne dog kun smile af det, for vi var næsten gennemblødte af den regn, som havde stået ned over os i et par timer.
Her var der så et par rulleskøjter meget billigt til salg.
Til at holde moralen oppe med var det dog fedt at høre, at de første hold havde givet op. Godt nok var det første hold ankommet næsten 2 ½ time før end os til stjerneløbet, men vi var stadig med. Turen tilbage til vores cykler var bare noget, der skulle overstås, og Thomas mente nær skiftezonen, at der ville gå MEGET længe, før han fik lyst til at komme af sted på 8 hjul igen. Havde man været lidt hurtigt, kunne man nok have fået et par billige rulleskøjter.
I roadbooken kunne vi se, at vi nu skulle tilbage til Stjerne Centrum, hvor vi havde lagt vores resterende foder, så efter der var blevet fyldt vand på flaskerne, satte Søren sig i front med et godt tempo og fik navigeret den direkte vej tilbage til en velfortjent genopfyldning af energidepoterne.
Med masser af kalorier i lommerne gjaldt det nu om at finde ned til kanoerne, og så skulle der sejles ud til Møgelø. Status på dette tidspunkt var, at vi havde brugt mere tid end forventet, og vi kunne godt se, at vi ikke ville kunne nå alle poster i løbet. 5-6 hold var dog udgået, så ved at holde ud arbejdede vi os ligeså stille op i feltet.
Henriks helbred havde i løbet af dagen været lidt svingende, men han holdt ud og havde stadig energi til at forsætte. Det havde Thomas også, men hans knæ var ikke helt enig. Han kunne ikke løbe mere, og vi kunne godt se, at det så skidt ud. Det betød dog ikke, at vi ikke fandt ned til de kanoer, som vi for en uge siden havde trænet i. For at prøve og give Thomas lidt tid til at komme sig i, tog Søren og Henrik, for og bag og så blev der ellers hevet igennem.
Som en anden indianer kano på krigsstien gik det i medvind rigtig godt over søen. På Møgelø skulle der memoreres et kort og findes 4 poster. Vi havde på land fået at vide, at en af posterne voldte holdene lidt problemer, og efter en lidt grundigere søgen blev den dog fundet, og vi kunne vende tilbage til kanoen.
Der blev byttet om på for og bag, men trods de mange timer vi havde været i gang, blev der taget dybe tag, så vi, trods modvinden, skød en god fart over søen. Med ankomsten til fastlandet var vi også blevet enige om, at Thomas skulle stoppe. Han ville jo selvfølgelig give sig fuldt ud, men gennemførelsen af løbet skulle helst ikke koste ham en så slem knæskade, at det skulle gå udover turen til vores store mål, Elbrus.
Med et held og lykke i ryggen fortsatte vi - nu to mand.
Så med et held og lykke i ryggen, forsatte Henrik og Søren i smålunten, op mod cyklerne. De kunne på tiden godt se, at de ikke ville kunne nå rundt om Julsø og et besøg ved alle poster inden kl 21.00, men de ville dog alligevel gøre, hvad de kunne for at nå til Ry, hvor endnu en udfordring, en kold en af slagsen, ventede.
På kortet stod der coastering, og at man ville få sin våddragt udleveret her. Og ved ankomsten til Ry havn og en hurtig omklædning fik vi udleveret et kort med 8 poster, som skulle klippes. Det i sig selv var jo ikke noget problem, men placeringen af posterne betød, at vi fik det kolde vand at mærke på maveskindet og svømmet en del rundt i vandet for at vi også kunne sætte flueben ved denne øvelse.
Efter 17 timer trillede de sammen i mål.
Kolde, men alligevel med højt humør over at have taget svømmeturen, fik vi under omklædningen, at vide at vi skulle køre tilbage til mål, da løbsledelsen vurderede at vi ikke kunne nå mere. Så med de sidste 6-7 km i sigte, tog Henrik og Søren en dyb indånding og efter at der kom lidt varme i musklerne, blev tempoet sat op. Både Henrik og Søren var ved at være brugte, men Henrik - som havde holdt sig oppe hele dagen på trods af sygdom - var ved at være færdig. Derfor satte Søren sig frem og tog vinden, men på trods af farten, gav Henrik ikke "slip" på baghjulet - og efter 17 timer trillede de sammen i mål!
Kort efter ankomsten stødte Thomas til, og vi kunne glade give hinanden et knus på skide godt arbejde! Vi kunne være stolte over at have kæmpet til det sidste, og over at have givet alt, hvad vi havde i os for at gennemføre. Sammen havde vi hjulpet hinanden gennem de strabadser, vi blev udsat for - og selvom det til tider var rigtig træls, overkom vi også disse kriser sammen.
På intet tidspunkt blev der snakket med store ord, nærmere lavet lidt sjov og fortalt platte historier. Vi fik ligeledes lidt ros fra nogen af de garvede over vores gå på mod, og at vi - trods problemer - blev ved, for - selvom vi ikke nåede hele ruten - var vi i gang i 17 timer med fysisk aktivitet.
Et løb, der gav holdet et stort boost til selvtilliden.
Så med ros og et tilbageblik, giver dette løb et stort boost til selvtilliden og har været med til, at vi endnu en gang har lært noget om os selv og vores samarbejde. Som afslutning kan vi fortælle, at der kun var 2-3 hold som gennemførte hele løbet og nåede alle poster. Et af dem var et prof hold, som bl.a. bestod af Europamesteren i Adventure race. De brugte dog også 16 ½ time, så løbet viste sig også at være hårdere end først beregnet, hvor der var en forventet vindertid på 12 timer.
Nu glæder vi os til de næste udfordring, som venter forude - og til at huden på inderlårene er tilbage, så man ikke ligner en cowboy, der har redet lidt for længe. På vores hjemmeside under fanen "Galleri" er der uploadet billeder fra strabadserne i søhøjlandet.