SOK Multisport 2009
Hold: Team Classic Poker
Af Ebbe Snerling, april 2009
Jeg kørte SOK-multisport i går sammen med Anders og Erik. Asger havde meldt afbud, og da Erik og Anders ikke kunne finde nogen ny makker, kom jeg med. Jeg var noget spændt på at skulle køre så langt et løb, da jeg kun havde løbet 5 gange i år med 45 minutter som det længste. Cyklen havde jeg heller ikke brugt den sidste måneds tid. Jeg satsede simpelthen på, at det er muligt at restituere sig i form.
Starten skulle gå kl. 05.00 lørdag morgen. Vi havde overnattet i Silkeborg(tak Ole) og kom måske lidt sent ud af døren. Men vi var klar, da starten gik på det første korte o-løb ned til kanoerne.
Der blev lagt hårdt ud i et højt tempo, og da Team Coastzone tog en smutvej, blev tempoet skruet endnu højere op. Vi lagde os lidt bag for ikke at "sprænge" benene fra start. Vi havde valgt kun at starte med 2 rygsække, og jeg blev sparet, hvilket var et rigtigt godt valg.
Der blev lagt ud i højt tempo.
Vi nåede kanoerne som 4.-5. hold, fik den søsat uden problemer, og så gik det ellers af sted mod Himmelbjerget. Selv om Anders og jeg virkeligt tog fat, blev afstanden op til de foranliggende større. På vej mod Himmelbjerget skulle der klippes en enkelt post.
Ved Hotel Julsø ventede årets første, men bestemt ikke sidste, ONDE post. Den var placeret ved tårnet på Himmelbjerget. På vej op mødte vi de 3 førende hold, der lå tæt på nedløbet. Det var adventureteam.dk, adventureracers.dk og Team Coastzone, som alle så skræmmende friske ud.
Da vi nåede kanoerne, var der et hold i vandet. Jeg troede, at det var et af dem længere nede i feltet, men det viste sig at være Team Coastzone. De lå lige foran os, da vi havde fået søsat kanoen, men efter 100 m vendte de. Vi troede, at de havde mistet noget, da de var væltet, men Signe var kommet til skade, da de var kæntret.
Efter at have klippet en post og afleveret kanoen, var afstanden op øget, men vi havde også et fint hul ned. Vi tog rulleskøjterne i hånden og løb mod asfalten. På den korte løbetur skulle første overraskelse "klaustrofobi" overstås, og mens de andre ladede vandet, skulle jeg kravle igennem et rør, der fører en bæk under en grusvej.
Så skulle overraskelsen "klaustrofobi" overstås.
Vi skiftede hurtigt til rulleskøjte etapen, som vi på forhånd havde regnet med at sætte tid til på. Det gik godt, og da vi nåede Ørnsø, fik vi at vide, at vi havde hentet lidt på adventureteam.dk og adventureracers. Ved Ørnsø ventede et o-løb med valgfri postrækkefølge.
Her var Erik virkelig god og lidt heldig i bunkerne, og ved skiftet kunne vi konstatere, at vi havde overhalet de to foranliggende hold. På med rulleskøjterne igen, og så ellers mod HNIE, hvor cyklerne ventede. Vi blev næsten hentet af adventureracers.dk, men havde stadig et fint hul på vej ud af skiftezonen. På den korte nedkørsel til sletten, måtte jeg af cyklen på et stejlt sted, og da jeg skulle på i fuld fart, lykkedes det mig at banke pedalen ind i venstre læg (hvilket jeg i dag, dagen efter, har meget "glæde" af).
Næste etape var bike n' run rundt om Slåensø. Det gik rigtigt godt, og Erik var igen flyvende både på benene og på kortet. Tilbage i skiftezonen havde vi en god fornemmelse af at have løbet stærkt, men på vej ud på cykeletapen mødte vi adventureteam.dk og adventrueracers.dk.
Vi blev meget hurtigt bekræftet i, at Erik er i fantastisk form på cyklen, flere niveauer over Anders og jeg. Det kunne dog udnyttes til stor fordel, fordi vi havde monteret træksystem på Eriks cykel. Træksystemet blev brugt flittigt.
Træksystemet kom flittigt i brug.
Efter en tur godt uden om Silkeborg gennem skovene kom vi på asfalt i Sejs. Jeg var ved at være godt brugt, og vi besluttede at tage den med ro et par kilometer og få spist.
På toppen af en meget lang bakke efter Sejs kom adventureteam.dk blæsende forbi. Erik var virkelig frisk og mente, at de bare ville skræmme os. Han trak os derfor op, så vi kunne ligge lidt på hjul af dem. Her lå vi så med et højt tempo et par kilometer. Vi dummede os lidt ved en post, og de fik slået hul. Erik trak som en gal for at lukke hullet, men efter et par minutter måtte jeg sige fra og melde, at hvis jeg skulle med helt til mål, kunne vi ikke køre det tempo.
Så kom dagens anden overraskelse "aquafobi", som var ca. 100 m svømning i Knudsø. Den klarede Anders til ug med kryds og slange, mens jeg spiste lidt og lå med benene (eller træstolperne som de mest føltes som) oppe. Herefter så vi adventureteam.dk af og til, og hver gang fik vi en fornemmelse af, at de trak lidt fra.
Så kom dagens anden overraskelse "aquafobi".
Efter et par meget lange stigninger og nogle meget mere behagelige nedkørsler, var vi tilbage i stjernecentrum. Nu lå adventureteam.dk 10 min foran, så der skulle et mindre mirakel til, hvis vi skulle hente dem på det afsluttende o-løb. O-løb er måske en lidt forkert betegnelse for sidste etape. Stort set hver anden post lå på en bakketop, og hver anden i en dal eller ved søbredden.
Ved post to på o-løbet kom overraskelse nr. tre "equinofobi". En deltager skulle ride på en islandsk hest hen til en tørresnor. Her skulle han fjerne tre stykker vasketøj, ride ned og runde en pind, tilbage til tørresnoren, og hænge vasketøjet op igen. Igen overrasker Erik, der åbenbart også har talent for ridning. Jeg syntes faktisk, han løste opgaven lidt for hurtigt, da jeg nød og ligge i solen og ryste benene, mens jeg så på "hestelimbo".
Resten af o-løbet var ren tortur, og man blev mere og mere ond i sulet på banelæggeren. Da vi kom på Himmelbjerget for anden gang den dag, var der en kæk tilskuer, der mente at "Nu skal I lige huske at nyde udsigten!" Der var lige ved at komme noget grimt ud af munden på mig, men jeg havde ikke kræfter til at kæfte op, så jeg mønstrede et hurtigt smil i stedet.
Resten af o-løbet var ren tortur.
Vel tilbage ved stjernecentrum skulle vi nu bare samle vores pakkenelliker og have alt med på cyklerne op til HNIE, hvor der var mål. På vej op ad djævlebakken (en meget lang og stejl bakke op til efterskolen) forsøgte Anders og jeg på skift at sprænge træksystemet, men det holdt hele vejen op, og vi trillede glade ind mod skolen.
I det sidste sving fra grus og ind på flise lykkedes det mig at vælte, 20 m før målstregen (endnu en grund til at se gass.tv 's reportage). Efter min lille actionscene kunne vi glade, men godt brugte køre over målstregen efter et fedt løb i det midtjyske søhøjland.
Tak til arrangører, tilskuere og en kæmpe tak til Anders og Erik. Uden dem var jeg ikke kommet igennem.
Uden dem var jeg ikke kommet igennem.