Skåne Adventure Race 2009
Hold: Team Classic Poker
Af Erik Skovgaard Knudsen, april 2009
Selvom Bjarke for lang tid siden havde luftet tanken om, at vi skulle tage til Hässleholm og køre SARA, havde vi vores problemer med at komme ud af hullerne. Alle hurtige kajakker i Danmark såvel som i Skåne var for længst lejet ud i denne weekend, og da Bjarke kategorisk nægtede at okse af sted i efterskolens (HNIEs) badekar og få storsmæk af de svenske hold, ja så blev resultatet - hvis jeg tør sige det - at vi kørte den korte distance. Dårlige undskyldninger er der jo nok af, men med GP-Roskilde (MTB Maraton) dagen efter, skulle vi nu nok få vores weekendtræning.
Jeg hoppede på toget fredag eftermiddag efter en hård uge. Torsdag havde jeg (igen) været forsøgsperson på et cykeltræningsprojekt på idræt i Århus, som bl.a. indebar et monster-hårdt træningspas samt flere gange elektrisk aktivering af lårmusklen de følgende 24 timer. I ren og skær forårskådhed tænkte jeg så, at jeg lige kunne snuppe en 3 km på løbebåndet, bare for lige at løsne op. Det blev anden, og måske sidste gang, i mit liv, jeg løber på bånd. Det er fandeme røvsygt, og benene blev ikke en skid bedre - tværtimod.
Det var så formentlig sidste gang, jeg løb på et bånd - det er fandme røvsygt.
Men der findes ikke de skavanker, som Bjarkes røde linsesuppe og en musikfilm ikke kan kurere, så efter en gang Talking Heads i Cinemateket og en god nats søvn, sad vi i bilen og lagde planen for, hvordan de øvrige 124 hold skulle besejres.
Løbet var opbygget som et stjerneløb, med skiftezone på en lækker søbred i Skåne. Herfra udgik disciplinerne i følgende rækkefølge:
4 km trailrun - afmærket
5 km kano på bøje-bane
11 MTB - afmærket
5 km Kano-O
9 km MTB-O
7 km O-løb
Som man kan se, er de tre første discipliner bare fuld gas uden orientering, så der skulle lægges hårdt fra land.
Da startskuddet gik, var vi da også fint med. Bjarke lagde hårdt fra land, med mig på puls 175 lige efter. Det gik fint i omkring 13 minutter, så indtraf det, der uden tvivl vil blive husket af Bjarke som en af de mest komiske episoder i AR-historien.
Så indtraf det, der af Bjarke vil blive husket som en af de mest komiske episoder i AR-historien.
På et stejlt nedløb begynder mit lår at blive alvorligt stift i den muskel, der har været udsat for elektrisk tortur gennem de sidste tre uger. I starten kan jeg kontrollere det nogenlunde med nedsat hastighed, men i løbet af 500 m låser låret fuldstændig, hvilket giver anledning til, at jeg i smerte råber den legendariske bemærkning, som Bjarke uden tvivl allerede har berettet vidt og bredt om. "Aaaargh, jeg kan ikke engang gå!"
Det har ikke set kønt ud i skiftezonen, og Maria (Treschow) lagde da også ansigtet i lidt betænkelige folder, da jeg som en anden sørøver kom stavrende med mit træben ned til kanoerne.
Vi havde vel mistet et par minutter, og vi vidste, at det ikke ville blive bedre, så længe vi sad i badekarret.
Vi vidste, det ikke ville blive bedre, så længe vi sad i badekarret.
Det gik godt nok også alt for hurtigt med at miste tid og placeringer. Jeg tror, vi blev noteret for 23.-bedste tid i kanoerne. Ikke ligefrem imponerende. Mystisk nok var der dog andre, der havde det sværere. Af uransagelige årsager kæntrer flere hold på den livlige, men på ingen måde farlige sø. De få følgebåde, som var i vandet, fik pludselig travlt med at samle skibbrudne op. Båd 136 med den erfarne skipper Bjarke og letmatros Erik med træbenet om bord kom således en kano til undsætning, men overdrog efter få minutter redningsaktionen til en af følgebådene.
Vi er sat med omkring et kvarter, da vi går i land - og vi ved det. Men i netop det øjeblik sker der noget, som ville gøre sig godt i en actionfilm med Bruce Willis i hovedrollen. Idet jeg sætter mig på cyklen, åbner himlen sig, og en massiv lysstråle brager ned over os. Tre pedaltråd, og mit lår løsner sig mirakuløst op.
En massiv lysstråle brager ned over os...
Vi flyver først forbi et par hold på den første stigning, og henter siden adskillige hold på de 11 km MTB, hvoraf en stor del er på det fedeste småkuperede single track. Episoden skal senere kendes under navnet "The all time MTB high by Fisjön". Vi lukker langt størstedelen af hullet op til førerholdet og har dem inden for synsvidde, da vi igen sætter os i kanoerne - nu som nr. to i konkurrencen.
Et velovervejet valg af padler, samt selvfølgelig, godt sømandskab, gør, at vi denne gang kun mister en enkelt placering eller to og omkring 5 minutter til det førende hold.
MTB-O-ruten har kun tre poster, hvoraf der kun er reel mulighed for at vinde på vejvalg til to af posterne. Vi fyrer den selvfølgelig af som død og helvede, for hvis ikke vi har kontakt, når vi skal ud på det sidste O-løb, så ved vi, at chancerne for sejr er små.
Vi fyrer den af som død og helvede.
Første hold er hurtigt hentet, og på vej til post tre henter vi også de førende. Vi lægger lidt ekstra kræfter i for at minimere deres chancer for at sidde med, når vi kommer forbi - de forsøger ikke engang.
Det giver os lidt ekstra energi, og vi føler os klar til de 7 km o-løb, som venter os. Et super-effektivt skift, og vi er af sted. Mit lår dikterer, at tempoet skal holdes på et fornuftigt niveau, og vi kigger os konstant over skulderen, men ingen hold er at se, selv ikke på de sidste to km af løbet, hvor der er frit udsyn både fremad og bagud.
Vi løber først over stregen til arrangørernes store overraskelse, for de opdagede vist ikke, at vi smuttede ud på o-løbet før de andre. I mål havde vi hele 23 minutter til det næste hold - det må sgu´ være sidste gang, vi løber kort.
Vi løber først over stregen til arrangørernes store overraskelse.
Vi røg selvfølgelig direkte i massageteltet, hvor en stor skaldet fyr tog mit lår under kærlig behandling. Ifølge ham havde han aldrig set noget lignende. Spændingen og smerten sad ekstremt lokalt, så mit råd: Hvis nogen vil piske dig til max-tests og sætte strøm til dine muskler, så sig nej.
Det svenske civilforsvars store "pyt-i-panna" faldt godt til rette i sækken, og vi kunne køre hjem med et par Suunto pulsure og en god løbsoplevelse i bagagen.