Sandra Maria Treschow
En Boost Adventure Profil
Publiceret den 20. august 2010

Maria kaldes hun bare. Kendt af alle inden for adventurerace.
Maria er én af de stærkeste og mest stabile pigeprofiler i dansk adventure race igennem mange år, og med en alder på kun 32 har hun endnu masser af adventurerace år foran sig.
Hun deler passionen for adventurerace med hendes mand, Allan. Ham har hun engang mødt i adventurerace, og ham dyrker hun sporten med i dag. Det har de gjort i mange år, og lur os om ikke også fremtiden byder på flere fælles eventyr for de to.
Maria er stålsat, og så går hun op i at være 110 % forberedt til konkurrencerne - for så er de jo halvt fuldendt, som hun siger. Maria er en dybt loyal teamplayer og samtidig en slider, der kæmper til det sidste for at få sig selv og holdet godt igennem. Og så elsker hun selvfølgelig udfordringer, om end hun aldrig går på kompromis, når det gælder sikkerhed. - Vi skal jo hele hjem alle fire på holdet, sig hun, og tilføjer: HVER GANG.
Boost Adventure mødte Maria en herlig sommerformiddag på en 50 km inlinertur på de gode asfalt stier på Amagers flade og naturskønne inddæmmede arealer.
Involveret i AR siden:
Maria kørte sit første AR i 2002. Året efter blev hun introduceret til adventure race holdet "Team Tøsen", hvor dele af holdet senere blev til "Team No Trace". Desuden løb hun lidt sammen med Roadrunners Adventureteam. Det var en stærk gruppe af AR-folk, og her mødte Maria blandt andet Thure Kjær samt selvfølgelig, Allan. De to seje AR-drenge manglede lige en pige og tja, hvem, der lige gjorde hvad, hvornår, det melder historien ikke noget om, men pludselig så var Allan og Maria kærester.
Maria kom noget tid efter med på det stærke herrehold Team Fusion, som bl.a. Thure Kjær og Allan Jensen havde skabt sammen med 4 andre top AR herrer i Danmark. Maria nød at køre mixhold på Team Fusion, og det er nok her, at hun for alvor blev klar over, hvad hun kan. - På Team Fusion blev jeg mere bevidst om, at jeg kunne blive en rigtig stærk AR pige, og der fik jeg sat mig nogle større mål for min sportskarriere, forklarer hun.
Da nogle af teammedlemmerne på Team Fusion får andre interesser, danner Allan, Peter Villadsen og Maria AdventureTeam.dk. Holdet satser stort, hvilket fører til gode, sikre sejre i både Danmark og flotte resultater i udlandet ved bl.a. AR World Series.
AdventureTeam.dk opløses senere, da Peter går nye veje, og Allan og Maria bliver medlemmer på Team CoastZone / Donation. Teamet er nu omdøbt til deres helt oprindelige navn, Team DareDevils, og er netop i gang med en relancering af holdets samlede profil og hjemmeside. Team DareDevils er et hold med stort potentiale, som magter gode bemandinger og med atleter, hvor de fleste har 8-10 års erfaring i adventurerace. Holdet satser da også stort på bl.a. VM mm.
Maria's yndlingsdisciplin:
Maria er alsidig og har som sådan ikke en egentlig favorit disciplin. Maria er med andre ord sådan nogenlunde lige god i alle discipliner - og altså en rigtig AR-pige.
Maria træner blandt meget andet intensivt med sit hold i kunsten at bevæge sig hurtigt og let i vanskeligt terræn. Hun mener nemlig, at der her ligger store tidsmæssige fordele, hvis man evner at mestre denne terrændisciplin til det ypperste - frem for at være lidt hurtigere i de lettere typer terræn.
Maria karakteriserer i øvrigt sin rolle som: at være det bedst mulige "svage led". Her er det som bekendt vigtigt at være all-round i disciplinerne. På stærke AR hold er det typisk kvinden, der er svageste led (rent fysisk i hvert fald?), men kan holdet have det bedst mulige "svage led" - så står man rigtig stærkt ikke mindst i udlandet. - For mig gælder det om at nærme mig mine herrer på holdet, så vidt det overhovedet er muligt, siger Maria.
- Naturligvis kan man udligne kræfterne på holdet på mange måder med træksystemer, mindre vægt i kvindens rygsæk osv. Men der er også steder, hvor man ikke kan hjælpe hinanden - for eksempel ved nedløb i terræn.
Maria's hadedisciplin:
I adventure race sammenhæng har Maria altså den åbenlyse kvalitet, at hun evner de fleste discipliner ganske godt, samtidig med at hun har en god udholdenhed. Derfor har hun efter eget udsagn egentlig ikke nogen decideret hadedisciplin.
Drengene ved om nogen, at hun kan stå distancen og udfordringerne, og de ved, at hun altid har en reservetank af energi med sig.
Som hold har de altid vurderet, at styringen af søvn på de lange race er den vanskeligste af alle discipliner. Holdets erfaringer er, at der før løbet skal lægges en søvnstrategi, og man skal holde sig til den - ellers kan det give bagslag. Herunder har holdet oplevet, at søvn på de rigtige tidspunkter i løbet netop betyder, at man kan indhente andre søvnige hold senere.
Den sjoveste, fedeste eller mærkeligste oplevelse med Adventure Race:
Der har jo været mange spændende, lidt farlige og sjove/anderledes oplevelser i de mange løb, som Maria efterhånden har deltaget i.
Maria er mest fascineret af, hvad der sker, når man bliver rigtig træt. Selv har hun mest tendens til at blive fjollet og mærkelig, når hun bliver træt. Det er måske svært for andre at sætte sig ind i, men noget af det, Maria ofte tænker tilbage på og griner af, er en situation i et langt og udmarvende løb, hvor holdet kom løbende frem mod en låge, der forbinder den ene mark med den anden.
Lågen står der bare, lige midt på vejen. Det er der jo isoleret set ikke noget sært i. Men der mangler altså et hegn både til højre og til venstre. Det medfører, at Maria får et totalt grineflip over den fjollede låge, der bare syntes, at den skal stå der og kæmpe for at klare sit job med at være låge uden hegn. Historien melder ikke noget om, hvornår det lykkedes drengene at stoppe Marias krampelatter. Men der gik vist lang tid".
Her er det vist så passende, at Boost Adventure tilføjer en lille lokal historie om snogen på Amager. Bedst som vi drøner af sted på de åbne vidder og snakker om Maria, lyder der et hyl fra Maria, mens hun bremser op - og et "åh nej, åh nej, åh nej".
Jeg vender straks hovedet om for at se, hvad der er sket uden at fatte en meter. Maria er jo flot kørende på sine inliners, hun er ikke faldet, og der er absolut ingen tegn på, at der er sket noget som helst alvorligt, der kan retfærdiggøre et udbrud, der lugter lidt af ægte panik.
Maria, der rædselsslagen tager sig til hovedet, fremstammer "se dér", idet hun peger på stien. Idet jeg triller af sted og drejer hovedet frem igen, ser jeg halen på en temmelig fed og stor snog, der kæmper sig over stien fra græsgrøft til græsgrøft. Ganske flot snog i øvrigt. Heldigt, at den slap for at blive kørt over, for den er vel ikke som regnorme, der bare bliver til to?
Nåh, Maria fortæller mig, at her har vi at gøre med en af de få ting i verden, hun virkelig frygter: Slanger. Da det vist ikke er enhver forundt at opleve adventurepigen Marias frygt, så takker Boost Adventure hermed for oplevelsen.

Drømmeløbet og målet for de kommende år:
Først og fremmest går alt energi og forberedelse frem mod VM i Spanien i oktober 2010. Derefter hedder drømmeløbet VM i Australien i 2011. - Alle løb og al træning i det kommende års tid drejer sig om at blive klar til dette løb, fortæller Maria. - Hvad placering vi så går efter - både her ved VM i 2010 og senere i 2011 - er svært at sige. Det kommer jo meget an på det øvrige felt, og hvor mange af de stærke hold, der findes på startlisten det pågældende år.
Her på Boost Adventure håber vi at kunne bringe løbende beretninger og milepæle fra Team DareDevils vej mod de store mål. Vi ønsker i hvert fald holdet og Maria al mulig held og lykke med på rejsen.
Opfordring til andre piger:
Jeg spørger afslutningsvis Maria, om hun har nogle gode idéer til andre piger, der gerne vil forsøge sig med adventurerace sporten. Maria opfordrer til, at man f.eks. starter i pigeforeningen W.A.Team, hvor Alice Lund har sat et fantastisk netværk i gang.
- Her kan man få smag for sporten på lige fod med andre piger, før man eventuelt gradvist forsøger sig som pige på et mixhold med drengene, siger Maria og tilføjer: - Det kan nemlig være en dukkert at starte på et hold med kun drenge, da de jo har den fysiske fordel. Samtidig er det mit håb, at der kommer flere mixhold i Danmark, for man må jo heller ikke blive alt for forskrækket over at komme ud og race med herrerne.
Maria opfordrer i øvrigt til, at man som pige er helt bevidst om, hvilke styrker, man tilfører holdet - og samtidig står fast på at få dem brugt og udnyttet til holdets fordel. - Som pige kan man sagtens tage over og holde tempo, slår Maria fast. - Det kommer nok bare mest til udtryk, når konkurrencerne varer flere døgn. Jeg er desuden bevidst om, at jeg kan tilføre holdet humør, energi, og "nursing" samt være med til, at vi får disponeret korrekt hele vejen.
Maria slutter af med et stort smil og en hilsen til tøserne: - Piger, vi kan stå distancen. Så bare derud og klø på. AR-verdenen er den fedeste, der findes. Vi ses derude.
____