De sidste hektiske timer frem mod starten på dette års store race er igang. Deltagerne forbereder sig og grubler spændt på, hvilke nye sider af søhøjlandet de nu skal stifte bekendtskab med. Hvor meget har banelæggeren i år regnet forkert på løbstiden - og bliver det lige så brutalt med højdemeter, som det plejer?
Hvem vinder?
Hvem af konkurrenterne har fået trænet igennem vinteren og er klar, når DM skydes igang med et brag af en prolog i Silkeborgs centrum? - Og hvem har kræfter, når det virkelig kommer til at gøre ondt ud på lørdag eftermiddag? Spørgsmålene er mange.

Vi har spurgt løbsleder Simon Grimstrup lidt ud omkring løbet.
Hvad vil Nordisk Challenge 2011 blive husket for?
Prologen bliver rigtig skæg at være med i og overvære. Der vil være masser af action - og publikum vil kunne danne sig et indtryk af, hvad adventureracere er for en størrelse.
Jeg tror dog også løbet vil blive husket - endnu engang - for de mange utroligt smukke steder og ikke mindst "vilde" steder deltagerne skal ud i. Der er en del mere vand og luft end normalt i år - og det er en klar styrke for løbet, som bliver endnu mere afvekslende end normalt!
Der er også et par once-in-a-life-time aktiviteter, som deltagerne helt sikkert ikke får lov til igen.
Og så tror jeg på vi får mange af holdene igennem - da vi har lang "åbningstid" og orientering ikke bliver så vanskelig!
Hvor meget har du regnet forkert på vindertiden i år?
Hvad mener du??? :)
Hvad med Challenge-distancen - er der noget særligt ved den i år?
Ja, der er rigtig meget og endda rigtig fed singletrack - så det bliver creme de la creme...
Der er også med vilje et par flaskehalse på vej mod stjernecentrum, så deltagerne på challenge skal hurtigt ud af røret!
Vi har også en hel ny disciplin med til Challenge - om det bliver et hit - det må vi se....
Er I klar?
Nej, men det bliver vi - Det plejer vi ihvertfald
Hvem vinder?
Det hold med det bedste overblik og den bedste fysik!