R'ADYS Mountain Marathon 2009
Hold: Boost Adventure Team
Af Lars Rathje, august 2009
I august 2009 har Fredrik og Lars gennemført R'ADYS Mountain Marathon. Her er deres beretning fra det fantastiske løb.
R'ADYS Mountain Marathon afholdes i de Schweiziske bjerge med start og slut i det afsides Lenk. Det er noget af det vildeste og flotteste terræn, vi nogensinde har bevæget os i. Vejret var endda perfekt - sommerligt og med super sigtbarhed.
To danskere og en flok Schweiziske Xtremister
Schweiziske Xtremister er ikke en yderligtgående venstrefløj, men en sigende betegnelse for de bindegale schweizere, der arrangerer og stiller op i R'ADYS længste og sværeste distance - et yderst vanskeligt orienteringsløb med ekspeditionsoppakning over 80-100 km og med mere end 4.000 højdemeter undervejs. Det meste af løbet foregår i højder mellem 2-3.000 m.
Kun små 15 hold fra den schweiske elite af bjerg- og orienteringsløbere stiller op på denne distance (og nå ja, så os), mens resten af de 183 hold fordeler sig ud over de øvrige "mere blide" kategorier.
Selvom man kommer fra Himmelbjerget, kan man vel godt stræbe højt?
Løbet indebærer vores til dato sværeste navigation. Der er simpelthen så mange små detaljer at forholde sig til på de udleverede bjergkort, at vores hjerneceller nærmest kronisk var faretruende tæt på overload.
Samtidig er strabadserne enorme - i hvert fald for et par danskere. Da nogle Schweizere, som vi møder undervejs, hører at vi er danskere, spørger de lettere skeptisk, om vi er klar over, at vi har meldt os på den længste distance.
Ja, ja da, siger vi - vi har jo Himmelbjerget på hele 147 meter at træne på. Nå ja, selvom man kun kommer fra Himmelbjerget, kan man vel godt stræbe højt? "Hellere udgå fra superligaen end at gennemføre niveauet under", er i hvert fald helt i tråd med Boost Adventure Team motto'et: When enough, isn't.
Applaus fra en bjergged
Forskellene mellem os og dem bliver dog tydelige, efterhånden som løbet skrider frem, og vi må anstrenge os til det yderste for at komme igennem de ufatteligt lange stigninger, mens de Schweiziske Xtremister let og elegant vimser forbi os. De er ufatteligt sikre, når det gælder læsning af kort og terræn og vælger konstant udfordrende krydsninger af klipper og terræn. Som små iltre bjerggeder springer de af sted - og er da også hurtigt fuldstændig udenfor rækkevidde.
Men samtidig er det heldigvis tydeligt, at de tager hatten af for vores præstation, uanset at vi kommer ind som nogle af de sidste og må springe enkelte poster over for at holde os inden for tidsgrænsen. Vi modtager stor applaus fra bjerggederne undervejs. Tak for det - det trængte vi til.
Det gik af-ski, af sted
Løbet foregik i flot og meget afvekslende terræn, hvor vi både kom forbi græsklædte bjergskråninger med køer, lavere områder med schweiziske bondegårde, nøgne klipper, kolde vandløb og vandfald.
Vi kom ud for halvvejs klatring på skarpe klipper med spalter i mellem, skråninger med løse klippesten, stejle vandreruter hugget ind i klippen op og ned ad lodrette bjergvægge samt langs gletsjer kanter og over snepletter. På et tidspunkt stod vi også på ski-fødder ned ad et stykke med sne, hvilket var lidt af en balancekunst.
Løb med indlagt lur
Løbet er fordelt over to dage, så man i sin oppakning er tvunget til at bære telt, kogegrej m.v. til en overnatning.
Sidst på dag 1 skulle vi derfor søge 700 meter ned af snævre stier på en nærmest lodret bjergvæg til overnatningspladsen - en hyggelig teltlejr ved et af de utallige vandløb, hvor man bare drikker og tanker vand direkte fra.
Dag 2 startede jo så med at skulle klatre op igen. Hvilken herlig start på dagen!
Det klarede vi da ret så godt?
Frederik var suveræn til opstigningerne og havde i det hele taget et super løb. Frederik har boet i Schweiz i et par år og har derfor vænnet sig lidt til de stejle bjerge. Ikke som Xtremisterne, men han var absolut i hopla på stigningerne, mens Lars måtte kæmpe lidt mere for at holde et stabilt tempo opad.
Tempoet blev derfor sat efter Lars' formåen, og Frederik kunne kæmpe sig lidt foran og stoppe for kortcheck. Det virkede fint. Lars evnede at blive ved og ved uden pauser, mens Frederik fik pauserne - med god navigation til følge.
Så alt i alt havde vi et super løb, hvor vi blandt meget andet kunne glæde os over mange gode vejvalg og beslutninger.
En oplevelse, der tæller stort i Boost Adventure Team - og et løb, som vi nok bliver nødt til at prøve igen.