Det er for tiden noget nær perfekt sneføre at træne sin MTB kørsel i. Der ligger 10-20 cm sne ude i terrænet, og det giver en god blanding af stier og veje med is, med hård sne, med blød sne, med sporriller af is, med fygebunker, bakker med sne og is samt masser af off-road dybsne.
Et sneføre, der nærmest giver 99% garanti for at skride, skvatte, slå kolbøtter og slå sig noget så nederdrægtigt. Men sådan gik det ikke i dag 
.
Efter at have skiftet til pigdæk på min MTB forleden tog jeg i dag en tur ud på Amager og besøgte et par bakker undervejs. Jeg har kørt med pigdæk i tre vintre nu - efter at have eksperimenteret med dem til Bergson løbet i Polen.
Bemærk, at pigdækket kun er monteret på forhjulet, og at det er væsentligt tyndere end det brede profilerede bagdæk. Denne kombination er jeg nået frem til som værende ideel, da man kan stå fast med forhjulet og undgå udskridning samtidig med, at der kan trædes fra i terrænet med baghjulet.
Omvendt MTB bremse
Opad bakke er det ikke så svært. Det er som vanligt, hvor føret er mudret eller glat. Sidder man godt i sadlen og giver tryk på baghjulet, så kommen man (måske) helt op.
Nedad bakke forsvinder den vanlig indarbejdede MTB-logik dog fuldstændig. Normalt er forbremsen som bekendt farlig, idet den omgående sender én ud over styret eller til siden. Så er der mere kontrol på med bagbremse. Normalt.
Men når det er iset, og man bremser med baghjulet, så begynder det nemt at skride ud til siden i det glatte føre - og vupti, så er både forhjul, MTB og fører røget med ned på røv og albuer.
Med et pigdæk på forhjulet er opskriften istedet, at du bremser let og nogenlunde konstant med forbremsen. Hjulet står fast og sørger for nedbremsningen samtidig med, at baghjulet følger roligt med. Bliver det usikkert, slippes forbremsen bare lidt, der rettes op for så at bremse let igen med forbremsen.
Egentlig meget simpelt, men også meget naturstridigt!
Jeg fik knoklet igennem ude på Amager. Især den løse sne og fygebunkerne var solid og god træning. Det var super sjovt at ha' pigdækket på igen. Faktisk er det mere inde i mit hovede, at der skal arbejdes med frygten for at skride og falde (man er vel et piv) - pigdækket skal nok stå fast.
Selv diverse hårde og isede sporriller er nemlig ikke nok til at vælte MTB'en, idet forhjulet straks finder nyt fodfæste. Kun meget dybe hjulspor og den slags låser forhjulet, og så er der jo kun balancen tilbage at arbejde med.
Men altså ingen styrt i dag - måske jeg ikke gav den gas nok 
...
Boost hilsen, PapaRathje