Lyngby Multi Motion 2009
Hold: Frederiksberg Adventure Sport
Af Nikolaj Levin, juni 2009
Det var med en vis portion sommerfugle i maven, at jeg satte mig i bilen lørdag morgen for at køre og mødes med Tom og Michael i Lyngby. Mit første Adventure Race - og så med formanden på holdet.
Klokken 8.30 var der indskrivning, og vi havde derefter 45 minutter til at komme i det rigtige tøj, gøre gearet klar, og så selvfølgelig powerpsyke de andre hold med at flashe vores overlegne udstyr.
Efter en kort introduktion fra løbsledelsen gik det hele så i gang. Første disciplin: sand-i-stof-præcisions-kast. Vi klarede det mindre godt, men hvem render også rundt og øver det? Derefter blev vi sendt på MTB op til DTU området på en lille rekogniseringsøvelse. Den blev klaret i fin stil omend lidt for detaljeret. Jeg havde dog allerede her fornemmelsen af, at Tom, Michael og jeg samarbejdede rigtig godt.
Vi klarede det mindre godt, men hvem render også rundt og øver det?
Efter en kort tur tilbage til start/mål området også kaldet skiftezonen (hele løbet var udformet som et stjerneløb, dvs. efter hver post skulle man tilbage til skiftezonen, hvilket er rart, da man kan fylde tasken op med forsyninger som løbet skrider frem i stedet for at slæbe det rundt på hele turen) tog vi på MTB ud til vores første post ca. 8 km væk.
Det viste sig at være et let lille skovløb med 3 nemme klipposter. Vi løb en del af ruten sammen med Adventureracers, hvem vi i øvrigt stødte på mange gange i løbet af racet. Tom havde skinnebensbetændelse og havde forinden proklameret, at han ikke ville kunne løbe. Ikke desto mindre gennemførte han det 3 km lange skovløb iført cykelsko, fordi han havde glemt sine løbesko i skifteområdet. Flot.
Tilbage til skiftezonen, hvor vi skulle skyde salonriffel. Den test blev ace'et, og vi var hurtigt videre på cyklerne til næste post som foregik i en gymnastiksal, og viste sig at være en bizar form for menneskecurling. Jeg blev udvalgt som curlingsten på et skateboardlignende fartøj, som skulle skubbes med tilløb ned i en afgrænset 'zone'. Michael var en formidabel 'sten' kaster og sendte mig gang på gang ud på den lange glidetur med forbløffende præcision.
Jeg blev valg som curlingsten.
Videre til næste post, som var endnu et lille skovløb, men denne gang skulle 2 af os gennemføre det med bind for øjnene. Tom guidede Michael og jeg gennem den lille forhindringsbane, og det gik næsten smertefrit.
Vi havde nu været i gang i små 2 timer, og jeg var fortsat ved rigtig godt mod. Det var jo næsten lidt for let. Men jeg skulle blive ganske meget klogere.
Endnu engang tilbage til skiftezonen, hvor næste øvelse bestod i at gelejde en metalkugle forbi en masse huller på en lodretstående trækonstruktion vha. 2 snore. Dette skulle udføres med bind for øjnene og ryggen til træpladen, kun med instruktioner fra Tom. Forvirret? Det var vi bestemt også, og det var nok den opgave, vi klarede dårligst.
Forvirret? Det var vi bestemt også.
Ud på MTB igen og ned til en sø 6-7 km væk. Her skulle vi padle i kajak ud til en bøje, hvor der var fastgjort en tegning af en legofigur. Vi skulle så memorere figuren uden notater eller lignende og sejle tilbage til bredden, hvor vi fik udleveret en pose legoklodser, der skulle samles til figuren. Her kom vore mange timers legoklodsleg som børn os endelig til gode. Kontroldommeren havde tårer i øjnene. Nul fejl, ug+ med krølle og snabel.
Tilbage til skiftezonen endnu engang, hvor den stod på bueskydning. Ingen af os havde prøvet det, men man har vel set Robin Hood. 3 pile hver og vi havde nok points til at begive os videre til næste post.
Man har vel set Robin Hood?
Trætheden var begyndt at melde sig hos mig, men både Tom og Michael så irriterende friske ud, så jeg maste ufortrødent videre. Næste post lå ca. 8 km fra skiftezonen. Posten var et 10 km MTB orienteringsløb. Hvordan fa'en kan det være en post, tænkte jeg, men havde hverken tid eller luft til at protestere.
Vi fik udleveret en GPS modtager, som skulle guide os til de 10 poster rundt i skoven langs det 'blå spor'. Her kom både min form, udholdenhed og viljestyrke på en alvorlig prøve. Der var tidspunkter på ruten, hvor jeg rent ud sagt var tæt på besvimelse og egentlig bare tænkte på at stille cyklen og lægge mig i natostilling, men så sagde Tom: "her Nikolaj, tag en håndfuld rosiner og nødder, det hjælper". Tom, jeg havde brug for hjertemassage, ikke en nød.
GPS'erne virkede ikke specielt godt, og andre hold havde meget svært ved at finde alle posterne. Det var helt klart løbets svageste punkt, men måske også det eneste. Jeg har ikke så meget at sammenligne med.
Da vi endelig var ude af skoven, skulle vi til næstsidste post, som var et rask lille orienteringsløb på ca. 4 km. Master stifinderen, Tom, tog føring med kort og kompas og ledte os gennem skoven til de 8 poster med bravour.
Master Stifinder ledte os gennem skoven med bravour.
Efter orienteringsløbet kunne det kun gå for langsomt med at komme tilbage til skiftezonen, som nu var blevet til målområde. Sidste disciplin var at hejse Michael op i et 5 m højt træ for at hente den sidste post. De sidste kræfter blev lagt i, og vi gennemførte også den opgave formidabelt.
Løbet tog os præcis 6 timer, og vi fik en overraskende flot placering som nr. 4 i herrerækken.
En helt igennem fantastisk oplevelse, og selvom jeg sidder her 2 dage efter, 3500 kalorier fattigere og stadig med lidt ømme bimselimser, så er jeg bidt. Jeg må simpelthen snart ud og straffe min krop på den vidunderlige måde igen.
En helt igennem fantastisk oplevelse. Så blev jeg også bidt af Adventure Race.