Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside

Island eXplorer 2010 bliver første danske løb i international adventurerace cup

Af Poul Brix Bjerregaard

Den 15. December 2009


Det bornholmske adventurerace island eXplorer indgår i 2010 i den europæiske adventurerace cup West European Raid Series (WERS). WERS består af de 6 adventureraces, "island eXplorer" på Bornholm, "the hARz" i Tyskland, "Fox Raid" i Holland, "Malheur Raid XL" i Belgium, "Raid GKM" i Frankrig og "EuroRaid25" ligeledes i Frankrig. Løbsledelsens mål er at gøre island eXplorer til et internationalt adventurerace af høj kvalitet med det formål at trække adventureracere fra den centrale og nordlige del af Europa til Bornholm for at opleve øens unikke natur, som er den perfekte ramme for et udfordrende klassisk adventurerace.

Den 3. udgave af island eXplorer vil blive afholdt den 9. - 11. juli 2010 og vil ligesom tidligere blive afviklet som et klassisk adventurerace, hvor deltagerne i løbets to klasser skal race non-stop i henholdsvis 12 timer og 40 timer. Deltagerne i begge klasser vil blive udfordret såvel fysisk som mentalt i disciplinerne orientering, trailrun, mountainbike, coasteering, kajak, havsvømning og rebaktiviteter.

island eXplorer arrangeres af foreningen Bornholmske Adventureracers. Yderligere kommentarer og svar på spørgsmål kan fås ved henvendelse til Poul Bjerregaard via e-mail på poul.bjerregaard@privat.dk

Yderligere oplysninger om island eXplorer kan findes på www.islandexplorer.dk

Yderligere oplysninger om West European Raid Series kan findes på www.raidseries.eu.

Endelig kan man se mere om løbet i Boost Adventure kalenderen.
 


 

Har du brug for overblik over alle løb?
Få inspiration og overblik i kalender oversigten

Vis Kalender Oversigten