Island Explorer 2008
Hold: adventureracers.dk
Skrevet af: Lars Bukkehave, juli 2008
I weekenden var adventureracers.dk repræsenteret med to hold til Island Explorer 2008. Det ene hold bestod af Anders og Claus, mens det andet skulle have været Lars (jeg) og Louise (fra Byman Adventure). Louise måtte dog - tre dage før løbsstart - melde, at hun var faldet på cykel og havde slået sin storetå i stykker. Jeg fandt dog en afløser i Pernille Buchwald (fra Roadrunners) - fedt at der findes mennesker, der ikke er bange for en udfordring med meget kort varsel.
Bil til Simrishamn, færge til Allinge og afhentning af militæret på havnen. En tur som gik meget nemt. Hurtigere end at tage til løb i Jylland. Den eneste ulempe var, at jeg blev søsyg på færgen - det bliver man ikke på Storebæltsbroen.
Klokken 06 den næste dag gik starten. Alt kort materiale og roadbook blev udleveret på start tidspunktet. Vi startede ud med et sprint kort over Gudhjem (4 km), hvor ni poster skulle findes. Det var vores første møde med klipperne. Ved post 2 fik Pernille et uheldigt skub fra en anden deltager, der udløste et vrid af hendes venstre fod. Super start. Hun fik noget vand på for at køle, og så gik vi til post 3. Her kom vi op i løb igen, men vi måtte stoppe to gange for at tape foden op.
Coasteering - et klart højdepunkt på ruten.
Næste etape bød på 6 km coasteering. En ny disciplin i dansk sammenhæng. Posterne ligger på en klippefyldt kyst, og både klatring, svømning samt overblik er tre vigtige faktorer. Klart et højdepunkt på ruten. Det viste sig desværre, at det bedre kunne have betalt sig at løbe op og ned, fremfor at følge kysten.
Videre på cykel. Her skulle vi dog først indtegne checkpoints via UTM koordinater. Super fin ide, men kompliceret at overskue et 8-cifferet tal med et lettere dehydreret hoved. Her fik vi indarbejdet et godt samarbejde gennem løbet. Cykelstrækket kombinerede både orientering på grusveje og landeveje på et 4 cm kort. Halvvejs skulle man skifte til et MTB-O kort. Fin ide. Man skulle først lige finde ud af, hvor de overlappede - og så gå over til lidt mere fin orientering.
Denne selvtillidsprøve vandt Anders A i sikker stil ved at udføre en molberg-salto fra klippen.
Videre op til Hammeren, hvor der skulle løbes et langt o-løb, og hvor posterne skulle tages i valgfri rækkefølge. Kortet var 1:10.000 men fra 1985, så tæthederne passede ikke rigtigt mere. Med super orientering gik vi næsten lige til alle poster. Det blev dog krydret op med et sejt klippehop på 7 meter ned i Opalsøen. Denne lille selvtillidsprøve vandt Anders A i sikker stil ved at udføre en molberg-salto fra klippen. En hård rebklatring og et langt fedt rappel på 47 meter. Fedt, endelig at få nogle seriøse reb momenter i danske løb. Dog var vi begge ved at være godt trætte og ramt af varmen.
Videre på 16 km trailrun på 4 cm kort over mod Hammershus. Her mødte vi en mur af turister. Ned til Løvehovederne og svømme derud og op igen. Videre over til den store ruin. Postbeskrivelsen hed vestligste hjørne, så jeg tænke , at et må da være udenfor. Men "to bad, Sonny Boy" - den lå indenfor. Først kaster vi vores to tasker over borgmuren og klatrer så de tre meter over. Videre op og ned af kysten.
Da vi skulle skifte til cykel, var vi begge godt kogte, så vi købte sodavand og tog en tur på et rigtigt WC. Hvilken luksus midt i et race - og det viste sig at været givet godt ud. Vi var begge temmelig friske, da vi kom tilbage på cyklen. Nu var orienteringen så bare imod os. Vi fik slæbt vores cykler gennem tæt krat og en mark over ca. 1 km. Nu kom et længere stykke på små landeveje, med marker på begge sider. Fedt man lige kunne få lidt hastighed på sin cykel. Skift til MTB-O kort igen.
Undskyld, hvis Poker drengene eller Bornholm tog skade af synet.
Næste post lå ude i en sø. Min taktik er at smide alt tøjet. Lidt specielt i øjeblikket, men dejligt, når man får alt sit tørre tøj på bagefter og ikke skal kæmpe med en våd cykelpude. Undskylder, hvis Poker drengene eller Bornholm tog skade af synet.
Videre til næste disciplin: 20 km inliners. Det var nu blevet nat, og trætheden havde sat sig i kroppen på min makker. Hendes ankel og knæ gjorde efterhånden en del knuder, så hun kunne nærmest ikke skubbe fra. Ved sidste post var der noget taktisk, om man ville rulle en omvej eller tage skøjterne af og løbe/gå ind til skiftezonen på toppen af Rytterknægten. Vi valgte - som alle andre hold - at gå.
I skiftezonen havde vi først et hurtigt abseil ned fra tårnet på Rytterknægten, hvorefter vi gik ud på løbets dræber: 20 km o-løb, 27 poster på 1:10.000. Vi valgte at gå hele ruten, da vores orienteringsniveau ikke er til mere. De første 10 poster blev vi ved med at indhente et andet hold, som løb via de store stier, mens vi gik lige på posterne. Vi måtte dog slippe dem, da vi begge fik en lille søvn krise og måtte hvile hoved og øjne i 5 min.
Jeg havde ingen idé om, hvor lang tid etapen tog os. Vi var for alvor gået i racemode.
Dette var min favorit etape på løbet. Kombination af et langt natorienteringsløb som går over i daggryet, samt en totalt smadret krop, der konstant skal presses for at holdes gående. Det var også et meget flot syn at kigge ud over Ekkodalen, fyldt med lidt tåge. Jeg har ingen ide om, hvor lang tid denne etape tog os. Så vi var for alvor trådt ind i racemode.
Efter et langsomt skift kom vi atter på cyklerne. Efter nogle poster på 2 cm kort og et MTB-O i Paradisbakkerne kunne vi se på uret, at tidsplanen var ved at skride for os. Så vi ringede til løbsledelsen og fortalte vores position og cirka hastighed. Vi skulle begge på arbejde mandag morgen, så vi måtte ikke misse vores færge hjem til Djævleøen.
Men sådan er sporten. Der er op- og og der er nedture.
Løbslederen Poul kunne berette, at vi ikke kunne nå kajaketapen ud fra den tid, som var blevet brugt. Så vi fik et cut-off og blev bedt om at cykel til MTB-O med start i Vigehavn, hvor kajak etapen sluttede. Det var dog til stor ærgrelse, da vi begge havde set frem til det. Desduen er det min favorit disciplin. Men sådan er sporten. Op og nedture.
Turen fra Vigehavn tilbage til Gudhjem føltes uendelig lang. Men vi kom igennem.
Vi havde en super team sprit gennem hele løbet. Ikke noget med en var for stolt til at blive hjulpet fysisk eller en anden, der var for klog til at lytte på gode råd om orientering. Så vi supplerede hinanden rigtig godt. Dette var Pernilles løb nr. 3. Hun blev ved at kæmpe, selv om hendes krop var i mod hende. Først en forstuvet fod, et dejligt løberknæ og til sidst fik hun en god gang skinnebens betændelse. Men hun levede op til sit holds rygte. Exit is not an option! Hun er helt sikkert en, man skal holde øje med de kommende år.
Hun levede op til holdets rygte: exit is not an option.
Claus og Anders havde langt fra et optimalt løb. De lå med fremme i starten af løbet, men efterhånden som varmen kom bulderende, fik Anders det dårligere og dårligere. De kæmpede sig igennem den varme dag, og da solen gik ned , g temperaturen faldt en anelse, fik Anders det lidt bedre. Men det skulle kun komme til at vare et par timer. Under det lange o-løb måtte Anders for alvor sande, at det bare ikke var hans dag. Kampen mod solen havde været for hård. Holdet udgik tidligt søndag morgen.
Gennem hele løbet var der en super behagelig stemning mellem alle de hold, vi lå og boksede med gennem hele løbet. Det var klart, at hovedmålet for disse hold var "os mod løbet", og vores indbyrdes kamp skulle afgøres tættere på målstregen.
Island explorer er efter vores mening kommet med i den prominente familie af semi-hårde danske løb som Thy LVL, SOK og DTU Lang.