Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside
  • RSS
18-04-2011

Med under 2 måneder til årets eXtrem maraton er det blevet tid til at stramme snørebåndene endnu en tand. Foråret er ved at bryde igennem. Så vejen er nu klar frem imod årets hyggeligste extremløb – er du ikke allerede tilmeldt, så kan du stadig nå det. 200 deltagere har allerede tilmeldt sig, men der er som altid plads til mange flere i skoven og i night campen.

Årets løb bliver med udgangspunkt i kanten af Silkeborg, tæt ved bus og tog. Nærmere bestemt ved ”Indelukket”. Med nem adgang til offentlig transport, vand og kiosk, en hyggelig atmosfære ved å- og havnemiljøet samt en del forbipasserende – og selvfølgelig også alt den tilhørende solskin – er der lagt op til en super stævneplads.

Banelægningen skrider også planmæssigt frem. De overordnede strøg er på plads, så i øjeblikket bliver der kontrolleret postplacering, lavet finpudsninger og arbejdet på at få special-tilladelser hjem. I år bliver der selvfølgelig et par klassikere men også nogle helt nye og anderledes postplaceringer.

Ny afløser til bakkespurten

Under rekogniseringen ude i skoven har vi fået ret våde fødder, men vandet i søer, åer og moser står også højt for tiden og kan nå at falde en del de kommende måneder. Vi vil ikke løfte sløret for meget men kan også røbe, at der kan blive en del vejvalgstaktik omkring nogle af vandpassagerne og så pønser vi på at erstatte den traditionelle bakkespurt med en mosespurt i stedet.

Sidst, men ikke mindst, så kan vi i år byde deltagerne indenfor på en helt ny overnatningsplads, som vil danne en fin ramme om den hyggelige night camp. Men som altid er denne placering hemmelig helt frem til startøjeblikket, hvor kortene udleveres.


Med X35 og X70 som yderpunkterne er der noget for alle. Så lok gerne nogle af dine venner, arbejdskollegaer eller familiemedlemmer med ud på eventyr – det er jo en oplevelser at bevæge sig to dage igennem de store skove, overnatte, spise simpel mad, hygge sig, have ondt i benene, osv. Man glemmer det ikke sådan lige - man får minder, gode minder. Og det skal vi da medvirke til at vores venner og kollegaer også får – så send en mail med et link og udfordring wink.

Vi ser frem til at se jer den sidste weekend i maj!

Du kan se mere om løbet i kalenderen og følge linket derfra til løbets website.

eXtrem hilsner,
Team DareDevils Adventure Racing
 www.teamdaredevils.dk