Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside
  • RSS
24-06-2011

Kunne du tænke dig at træne op til deltagelse i flerdags Adventure races? Så har du nu muligheden for at høre Anders Andreasen fra Adventureracers.dk fortælle om hvordan man tilrettelægger træning og sætter mål for holdet. Og det er allerede på mandag!

Frederiksberg Adventure Sport (FAS) har igangsat et initiativ for medlemmer der ønsker at komme i form til at deltage i flerdags Adventure Races. Specifikt er målet WCC 2012, hvor der forventes en vindertid på 48 timer. Initiativet kaldes "FAS Extreme" og planen er at de interesserede medlemmer sammen lægger en plan for træningsforløbet og deltagelse i forskellige længere Adventure races der ligger på vej mod WCC i 2012.

FAS Extreme

Som en del af kick-off’et på FAS Extreme fortæller Anders Andreasen fra Adventureracers.dk om hvordan man kommer i form til disse løb og hvordan man kan tilrettelægge træningen. Anders selv gennemførte VM i Adventure race i 2009 på 130 timer - så han ved hvad han taler om. Da der sikkert er en del andre Adventure Racers der går rundt med samme tanker, har FAS valgt at åbne kick-off event'et op for alle, der måtte finde det interessant.

Kick-off event'et er den 27. juni kl. 19 og bliver afholdt på Islands Brygge i København. Tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser. Deltagelse er gratis.

Agendaen er
•  Velkomst
•  Oplæg fra Anders Andreasen
•  Q&A
•  Introduktion til FAS Extreme (for dem der har lyst til at høre nærmere omkring det)

Hvis du er interesseret i af blive en del af FAS Extreme, er det bare at melde sig ind i foreningen. Du finder link til hjemmesiden her.