DTU Adventurerace Solo 2008
Hold: Boost Adventure Team
Af Ann-Christina H. Salqust, september 2008
Et kort indlæg efter min deltagelse i DTU Spurten 2008, der alt i alt var et godt løb. DTU solo-spurt er helt klart noget, der kan udvikle sig og blive attraktivt med tiden. Men der skal lige klippes et par hæle og hugges nogle tæer. Herunder skal det tages lidt mere alvorligt, at det er en solo-spurt, og DTU crewet skal være på mærkerne, selvom det er vanskeligt efter 24 timer.
Drengene kom igennem DTU lang, og jeg beundrer deres (jeres) gode humør og positive indstilling - selv efter 28 timer! Jeg kom igennem DTU spurten med alt, hvad der dertil hører.
Selvom løbet var kort, lykkedes det mig at vælte, lave skrammer på den lånte cykel, få et bulnet knæ, blå hænder og sjove farver på benene - men sådan skal det være.
Blev officielt nummer to, men uofficielt nummer et, da vinderen af rækken lod sig trække af sin kæreste, der ligeledes navigerede og bar hendes rygsæk. Da jeg gratulerer hende med sejren, sagde hun: "ja, jeg ville aldrig være kommet igennem uden ham. Jeg kan ikke finde ud af at navigere".
Jeg taber gerne, når jeg ved, at vinderen er bedre end mig og har arbejdet for sejren, men på denne måde går tanken ved en solo-spurt lidt fløjten. Lars, trækker du mig næste år?
P.S. Så kom de officielle resultater - Nummer 15 ud af 42 startende - 50 minutter efter vinderen af herrerækken og 7 minutter efter kvinde 1. Har sendt en mail til Martin Harss fra DAR og givet lidt feedback samt understreget, at ideen om en solo-spurt forsvinder, hvis man kan lade andre bære sine ting og navigere for sig.