DTU Adventurerace 2008
Hold: Boost Adventure Team
Af Lars Rathje, den 26. september 2008
Så er vi igennem årets længste danske løb, og det var dejlig langt med masser af variation og udfordringer. Samtidig var det herligt at se, at vores nye hold-konstellation med Jimmy, Jesper og Lars fungerede super godt og meget ligeværdigt.
Det blev til en 6. plads trods store vanskeligheder undervejs.
Vi startede i absolut fin stil. Alt var pakket og klart efter vores detaljerede pakkelister og minutiøse forberedelser. Det var derfor med en slet skjult, overskudsagtig og cool følelse, at vi steg ud af vores grønne løbsbus, tog udstyret frem og lagde os til at hvile midt i virvaret af deltagere, der mere eller mindre paniske var i fuld gang med deres udstyrsgennemgange.
At vi oven i købet denne gang var i vores absolut ultralette udgave, hvor næste intet overflødigt var med, gjorde ikke følelsen af overblik og overskud mindre. En dejlig start.
Desværre vendte overskuddet allerede efter de første 2-3 timer, hvor vi hyper-pressede lå sidst i feltet. Hvad gik der galt?
Tja, vi læste naturligvis instrukserne ved start nøje. Arrangørerne havde lavet en sjov startøvelse, hvor vi skulle løbe langt efter nogle bogstaver og tal, som efterfølgende skulle sættes i et koordinatsystem på et kort, som vi skulle finde på en post. Alt afhængig af bogstav-tal kombinationen kunne man havne meget langt fra det rigtig sted i koordinatsystemet - og det gjorde vi! Men arrangørerne havde byttet om på bogstaver og tal, hvilket vi hurtigt fik mistanke om, men desværre uden at lytte hertil. Til sidst sagde Jimmy: Lad os nu bare antage, at de har lavet en fejl og gå til den oplagte post.
Som sagt så gjort. Vi nåede frem til en badebro, hvor vi svømmede 500 meter ud omkring en bøje med tøj og sko på i Furesøens kolde vand. Det gav så de første kramper, hvilket dog var for intet at regne imod den besked, vi herefter fik: I ligger sidst i feltet.
Godt så. Med yderligere 25 timer foran os, en absolut bundplacering i feltet, allerede lidt løbetræthed at spore i kroppen og en ny holdopstilling - ja, så er det lige, at der skal findes ny motivation frem somehow. Men man er vel ikke Adventure Racer for ingenting. Stille og roligt tager vi fat og æder os ind på de andre.
Efter svømning skal der løbes, skydes med riffel, løbes mere, køres MTB, løbes o-løb med kodeopgaver i Rude Skov, mere MTB til Grib Skov samt forskellige sjove øvelser som f.eks. "to mand i gummibåd med bind for øjnene, der dirigeres ud og rundt om en bøje" osv.
Efter lidt mere MTB falder mørket på, og det bliver køligt. Vi stopper nord for Esrum Sø og tager jakker, plasticposer og vanter på. Så køres der videre ud på rigtig terræn-MTB efter natposter i Teglstrup Hegn og retur mod Grib Skov.
Stilheden brydes, da Lars pludselig råber "vågn op" til Jesper, der tager sig en hurtig power-nap på MTB'en, hvilket betyder, at han med lynets hast og lukkede øjne bevæger sig faretruende tæt på den modsatte side af vejen.
Sydover til Rude Skov igen, flere kodeopgaver og en smule klatring. Klokken er nu 05 om morgenen, og vi er trætte. Vi skal ud på Kano tværs over Furesøen og samle et par poster. Vi sidder dér alle tre og padler stille og rytmisk derud af. Dejligt ensformigt. Dejligt udholdende. Dejligt trættende. Dejligt søvndyssende .
En for en begynder vi at nikke. Det er helt utroligt, at den kano holdt kurs og kom frem. Men det gjorde den. Og ny lysner det. Solen titter frem. Det luner. Det gør vågen. Det er samtidig et sikkert tegn på, at vi kommer igennem løbet. For vi har overlevet den sidste del af natten, der er løbets værste tidspunkt.
Selvom vi ikke aner, om vi kan nå det resterende inden for tidsgrænsen, så kører vi på nu - ikke mindst fordi vi ved, at vi har rykket os godt op i feltet i løbet af natten.
Den næste del af ruten er en hård, lang tur i modvind på inliners. Vi lægger os på linje i vindlæ og kæmper os igennem med løbende skift af positioner. Pludselig stopper en bil. Det er Frederik, der lige er ude og sige "hej". Det luner med 2 minutters pause og en snak, selvom Frederik virker bekymret for os. Lur os, om vi ikke også så ret så medtagne ud på dette tidspunkt.
Men selvom vi alle har haft kriser, er ingen heldigvis alvorlige. Vi siger farvel til Frederik og møder senere Ann-Christina, der er i gang med søndagens solo-klasse (og klarede sig superflot). Herligt at holdet både er med i lang og solo klassen.
Vi møder også stadigt flere hold fra den korte distance, hvor i alt 130 hold stiller op. Helt utroligt. DTU Adventure Race er en kæmpe Adventure begivenhed og må være en enorm logistikmæssig udfordring for arrangørerne. Hatten af for det.
På dette tidspunkt af løbet har vi vel løbet mindst 50 km, padlet 10 km, kørt inliners 40 km og MTB 160 km. Sådan cirkus. Dejligt hårdt, dejligt langt - og vi tager det lidt ad gangen.
Pludselig er målet indenfor rækkevidde, og vi cykler i mål efter 28 timer. Men først skal der lige rundes af med en klatre-travers-øvelse og en fulddukkert i et stort vandbassin. Herligt at få de næsten 30 timers snavs og sved skyllet af.
Vi gjorde det igen. Trods en absolut koldstart. DTU lang - det er fandeme stort. Jimmy's første Adventure Race. Hvilken dåb. Velkommen på holdet - nu har vi endnu en god navigatør.