Den danske AR cup har stået stille længe. Derfor har en række løbsarrangører taget initiativ til at afprøve et nyt koncept - nemlig DM i adventure race, der planlægges afholdt i 2011.
For at sikre et ensartet DM tilstræbes det, at løbet overholder følgende:
-
Minimum 4 discipliner blandt følgende: løb, mtb, klatring, Inliners, kajak, kano eller adventure svømning.
-
Vindertid på minimum 18 timer.
-
Minimum 1/4 og maximum 1/2 af løbsstiden skal foregå i mørke.
-
Overkrops-aktiviteter skal minimum udgøre 1/4 af løbstiden, f.eks. adventure svømning, klatring, kajak, kano eller samarbejdsopgaver.
-
Der bliver gjort vindere op i alle klasser, men kun 3-personers mix-hold kan bære den rigtige DM-titel. Andre må kalde sig fx DM i herreklassen.
-
Ingen kvalifikation - er der plads problemer, sker udvælgelsen ud fra holdenes CV.
I 2011 vil Nordisk Challenge (tidligere SOK Multisport) afvikle Danmarks første DM i adventure race. Det er håbet, at hovedparten af alle aktive danske hold deltager, så man kan få et klart billedet af styrkeforholdet på dagen. Efter konkurrencen vil der blive evalueret på konceptet.
Hvad mener du - wauw, tjaa, jamen, eller?
Skriv din mening i forum...
Bag initiativet står en række løbsarrangører m.fl.:
Lars Bukkehave (tovholder + Wat-A-Race)
Flemming Søvndal (Thy TVLL)
Simon Grimstrup (Nordisk Challenge/SOK)
Lars Rathje (Boost Adventure)
Poul Bjerregaard + Andreas Bøgsted-Møller (Island eXplorer)
Nils Gisli (Tidligere Raid 450)
Kristian Mody (A-Race)