Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside
  • RSS
12-05-2011

Det første DM i Adventure Race nogensinde er afgjort. Løbet, der blev afholdt af Nordic Challenge og Silkeborg Orienteringsklub, blev vundet af Team DareDevils ... det ventede de fleste vel. Men at de vandt både mix, over all og lagde stor afstand til de nærmeste konkurrenter er nærmest magisk.

 

Ren magi


Nu er det sjældent at succes - og især succes over lang tid - afhænger af magi eller held. Det gør det så heller ikke i Team DareDevils tilfælde. Der ligger hård træning, målrettet planlægning og bunker af erfaring bag dette suverænt stærkeste hold i Danmark. Et hold, der også har formået at klare sig godt på verdensplan.

Det glæder vi os til at se endnu mere til. Team DareDevils er et hold, der kan være stolte af deres succes - og et hold vi andre danske adventure racere også godt kan tillade os at være stolte af. Vi er med jer på den fortsatte succes ude i verden yes.

Efter det fantastiske DM har Team DareDevils løftet lidt af sløret for hvorfor de fx klarede sig så godt på denne Paddle 'n run strækning, dvs kano med indlagte løbestræk og løb med kano.

 

Så har du ikke allerede læst disse spændende tips og forklaringer, så besøg Team DareDevils hjemmeside og find mere under afsnittet historier.

Tillykke med sejren og tak jer selv for det hårde arbejde med at nå så langt.