Bergson Winter Challenge 2008
Hold: Boost Adventure Team
Af Lars Rathje, den 5. marts 2008
Jesper Skovgaard og Lars Rathje stillede op til Bergson Winter Challenge 2008 i det sydlige Polen - et løb, der skulle vise sig hårdere end de største løb herhjemme.
Omkring 70 hold havde tilmeldt sig, primært fra Polen og en række østeuropæiske lande, men også to andre gode danske hold fra adventureracers.dk samt lidt engelske, italienske og tyske hold. Det var sjovt for første gang at stå i et internationalt felt og over for et helt anderledes terræn, end vi er vant til hjemme.
Hold 32 var f.eks. et russisk hold, der virkede ualmindelig tændt. Den ene stod således og lavede hop og høj intensive opvarmningsøvelser med muskuløs krop og fnysende næsebor. Her var nogen, der virkelig udstrålede styrke, sejrslængsel og selvtillid, men også en helt hen i vejret opvarmning, og Jesper og jeg blev hurtigt enige om, at han måtte have taget en stesolid. Da det lokale tv-hold fik øje på hans aktivitet og strømmede til, fik den yderligere en tand.
Nåh, men vi var klar til første o-løb med en del højdeforskelle. Vi havde lagt en fin plan og kom fri af de store massehold. Dog var jeg ikke helt vant til, at halvanden højdekurve betød 75 meters højdeforskel, så en post, som jeg troede vi kunne snuppe nede fra en vej krævede en del klatring. Tiden var dog ok, og vi lå midt i feltet derefter. Så skulle der køres MTB. Det startede blidt, men blev hurtigt stejlt - og dernæst iset. Under hele løbet var der is og sne over 800m, og vi bevægede os op og ned mellem 400m og 1.200m. Og op og ned, op og ned, op og ned.
Den hårdeste etape for alle var nok trekkingen på 70 km. DTU lang og Raid450 kan godt gå hjem og lægge sig i sammenligning med dette. Samtlige poster var placeret på toppe, og det er sin sag at tilbagelægge 1 km, når det går stejlt op og i sne.
Vi studerede nøje højdekurverne og lagde vores rute så blidt som muligt, men alligevel har vi akkumuleret 5.600 højdemeter i løbet. Under vejs blev det også til en smule klatring/rapelling i et tårn på toppen af et bjerg og i en rebbro over en flod.
Vejrmæssigt var vi heldige, og selvom sneen var over 50 cm dyb oppe, så var overfladen i de fleste tilfælde hård, hvorfor vi lod snesko være snesko på ryggen. Derimod blev vi rask overhalet af et par hold med teleskopstave, så Jesper udbrød straks, "det vil jeg også prøve" og ja, det virkede formidabelt.
Halvdelen af holdene faldt fra under trekkingen på grund af anstrengelser, knæskader eller store vabler - deriblandt det ene adventureracers.dk-hold trods flot fart undervejs. Det andet adventureracers.dk-hold derimod ræsede igennem til en 8. plads, så tillykke til Lars og Bjørn. Vi var mere moderate på en 27. plads men rigtig godt tilfredse med overhovedet at gennemføre.
Vi holdt et stabilt og sikkert tempo med ultra korte skiftetider ved posterne og kom ind fint på 35 timer inden for 40-timers grænsen. Undervejs tog vi 3 gange 15 min powernaps. Den ene af dem begrundet i, at vi begge så hallucinationer. Jeg så aluminiumsprofiler og snesko i skovbunden, og Jesper så pludselig en 3. person gå midt mellem os, selvom vi var in-the-middle-of-nowhere. Så er det tid til en lille powernap.
I øvrigt er det sjovt at se, at man i international sammenhæng i højere grad tænker på og støtter andre danske hold, end man gør i den hjemlige konkurrence. Det er stort som dansker at besejre et sådant bjerg- og vinterlandskab imod en stribe østeuropæiske hold. Jesper og jeg er stolte af vores løb og sætter hermed endnu et godt resultat på holdets liste.
Forresten - hvordan det gik det russiske hold 32? Tja, de brugte over dobbelt så meget tid som os på den første o-løbsetape, sakkede yderligere bagud for herefter at udgå før de var igennem halvdelen af trekkingen. Men krudtet var vist også skudt af, inden starten blev det.