Boost Adventure - when enough isn't

Register Sign In Sitemap Søg Forside
  • RSS
12-09-2011

Boost Adventure har modtaget denne lille ad hoc beskrivelse fra et meget ad hoc race. Vi ved ikke helt hvor vi skal placere historien eller hvad der er den røde tråd, men læs det selv og døm. Ingen tvivl om at disse mennesker har haft en sjov ad hoc oplevelse. Arrangørerne fortæller her helt ad hoc om et ad hoc mini adventure race mandag den 25. maj 2011 for eleverne fra Himmelbjergegnens efterskole (friluftslinje), Nordborg Slots efterskole (ekstrem linje) og AR-Als.

 

 

Simon Grimstrup og 25 elever fra Himmelbjergegnens efterskole havde lagt en tur fra Padborg til Nordborg ad Gendarm-stien og i den forbindelse spurgt, om vi ikke kunne arrangere et lille 3 timers adventure race om aftenen.

Det synes vi kunne være sjovt og i løbet af et par dage havde vi samlet et team, første/eneste møde afholdt med Peter(Nordborg Slots efterskole) hvor de store linjer blev lagt og opgaverne uddelegeret. Dagen efter havde Mads det første O-løb på plads og afprøvet. Peter lavede første aktivitet som en fællesstart, hvor en skal ro i kajak over til et punkt(ca. 1,5 km) og de andre løbe til samme punkt, her var en samarbejdsøvelse (afmærket område hvor der skulle tælles træer) der skulle løses inden man kunnen skifte, så en ny person ror og den anden løber tilbage til start (forventet tid 20 min).

Derefter på MTB til Nørreskoven hvor Claes og jeg havde lagt en rute, hvor omgivelserne ved posterne var fotograferet og lagt på et ark sammen med kortet, der var 2 ekstra billeder med for at forvirre:), post nr. skulle så skrives på billedet. Det tog 6 timer at gennemfotografere skoven og køre ruten som først var blevet 44 km, efter et par beregninger, blev ruten afkortet med 6 km for at få en forventet tid på 2½ time. Indlagt i MTB ruten (som havde tvungen vejvalg) var der en bemandet(Mads og Claus) post med et O-løb med free order poster dvs. nogle kunne evt. vælge poster fra, for at nå hjem til tiden (forventet tid 40 min).

Efter O-løb på MTB gennem skoven, et par enkelte poster og hjem. Vi forventede en vindertid på 3½ time og havde en maks. tid på 4½ timer. Alle godkendelser kom på plads.

Nu var vi sku klar, lidt spændt, men der var styr på det hele

Der var 14 hold til start, hvor vi havde et helt nyt hold med (Allan, Asger og Thomas) som glædede sig og var spændte, muligvis så spændte at de ikke hørte efter hvad der blev sagt på info mødet. Informationsmøde blev holdt på flere sprog da der var en del der ikke forstod informationen (dansk og sønderjysk). Roadbook og kort blev udleveret.

Stemningen var spændt, Simon og jeg havde dagen igennem gået og pisket en stemning op, jeg havde vist nok fået sagt at de højrøvede fra Silkeborg skulle have røvfuld og Simon havde vist nok sagt noget med at bønnerne fra Als skulle have tæv. Simon havde fået fri så han kunne race med de unge knægte og han var næsten ikke til at snakke med, først skulle han nerves…. Så sjatp…, løb rundt og tjekkede alt på holdet. Fik sagt noget med ”Simon slap nu lidt af det er jo kun et lille løb for eleverne”, han kikkede på mig, som jeg havde taget hans slik og sagde ”er du klar over hvor mange der vil gøre alt for at slå mig.

Starten gik kl. 19.30 og hvad gør man så, som arrangør??? Ingenting, nyder det, men hvor ville man gerne af sted.

Der blev godt nok kørt til, kajakkerne blev nærmest trukket over plænen uden at røre jorden, der var 4-5 hold der havde fået et lille hul og det fik nok nogle til at køre i et for højt tempo (et par udgik efter 2 timer), men fed race stemning. Vi ville så køre lidt rundt og fotografere, men hvor var de henne? Synes jo ikke skoven er så stor, endelig kom der hold, det første de spurgte om var, hvor ligger Simon?

Vi tog ned til den bemandede post, hvor de første 3 hold var ankommet, de lå tæt og jo - Simon var blandt de 3 hold. Vi blev på posten til første hold tog af sted og her er lige et par sjove bemærkninger fra posten: Er vi (Allan, Asger og Thomas) de første ved denne post, ja, har i alle poster, ja, er i sikre, nej, hvorfor går posten fra 6 til 16 hvor er post 7 til 15. Prøv lige at vende kortet! Hvor er Simon? Har i lys med, ja, og så kom mobilen frem. Vi har vadet rundt i sumpe de sidste 40 min uden at finde en post. Dem fra Silkeborg har lys med. Se hvor smart, de har noget på styret til deres kort. Hvor er Simon?

Vi var lidt imponeret over det første hold, de blev målt til 40 km/time(3 timer inde i løbet). De kom i mål på ca. 3 timer, men, men, hvor var lige de 2 sidste poster, hvor gør det ondt at fortælle at de mangler 2 poster og arme mand der havde ført kortet han var knust, sødt/fedt som de 2 andre bakkede ham op og trøstede.

Næste hold kom ind 3 timer og 19 min med alle poster og havde slået Simons hold med 9 min. Simon havde forstået at man skulle ramme vindertiden.

De 3 første hold fik alle poster og kom fra Silkeborg, de 3 næste (Silkeborg) manglede et par poster. Bedste Nordborg som nr. 7, AR-Als nr. 8 og bedste pigehold nr. 10. De var godt trætte, men havde haft et fedt løb.

Kunne efterfølgende høre i Silkeborg bussen at der var højt humør, Simon ”var kun blevet nr. 2”.

Vi var selv i godt humør, det havde klappet og eleverne havde haft en god oplevelse. Jeg vil gerne takke alle, som var med til at gøre dette muligt.

Søren Spang, Adventure Race Als