Århus CoastZone Challenge 2009
Hold: AdventureTeam Claire.dk
Af Jakob Klode, oktober 2009
Årets sidste Adventure Race ville blive afgørende for, om vi skulle vinde AR-Cuppen 2009. Derfor var vi, AdventureTeam Claire.dk, mere end top motiveret og forberedte, da vi stod på startlinien og talte ned fra ti lørdag morgen kl. 07.55.
Dette var løbet, der var afgørende for, om vi skulle vinde AR-Cuppen.
Forud for løbsdagen havde både Mette, Johan og jeg (Jakob) lagt en del timer i træningen og haft adskillige diskussioner om, hvilket udstyr og hvilken taktik, vi skulle holde os til løbet igennem. Da løbet var et stjerneløb og samtidig noget kortere end de tidligere år, var vores fokus: højt tempo, hurtige skift og så lette rygsække/ væskebælter som muligt.
Starten gik, og vi begav os ud på by-orientering, som var løbets første sløjfe af fem. Vi satte med vilje et højt tempo og håbede på at kunne lægge lidt afstand til de andre mix-hold, da vi vidste, at vi kunne risikere at ende i en flaskehals, når vi skulle klippe en post mange etager oppe i højhuset Prismet og efterfølgende i toppen af Århus domkirke.
Vi satte et højt tempo fra start.
På vej igennem Århus by lagde vi os i baghjulet på det førende mix-hold Team Summit, som var godt løbende. Men vi måtte desværre slippe dem, da Johan kom i problemer med at forcere Århus å på det udspændte tov. Johan kom dog tørskoet i land, og vi kunne - efter bestigning af endnu et højhus - løbe ind i skiftezonen, hvor vi lavede et lynhurtigt skift til mtb som mix-hold nr. 2.
Vi vidste, at vi var godt kørende på mtb, og med Johans lokalkendskab og gode vejvalg fik vi hentet Team Summit små 10 km inde på ruten. Team Summit drejede pludseligt fra, og vi så vores chance til at lave et hul til dem via et andet vejvalg - hvilket lykkedes. Der blev trådt godt til i pedalerne, og vi kunne hurtigt konstatere, at vi øgede vores forspring til Team Summit. Snart var de ude af syne.
Efter at have klippet adskillige poster og kæmpet med en meget mudret motor cross bane, som truede med at ødelægge gearene på vores cykler, kunne vi køre ind i skiftezonen igen som det førende mix-hold.
Endnu et lyn hurtigt skift og vi løb af sted med vores kano mod vandet. Vi havde i den forbindelse brugt en del tid op til løbet på at få fat i en let kano samt en hurtig transportvogn til denne. Disse forberedelser kom nu til sin ret, da én person nemt kunne løbe med en pakket kano.
Vi holdt godt tempo ned til vandet og skiftedes til at løbe med kanoen, når kramperne satte ind. Da vi nærmede os stranden, kunne vi hurtigt fornemme hvilken udfordring, der lå foran os: STORE BØLGER og strid nordøstlig vind. Dette betød, at vi ville få bølgerne skråt bagfra på vej ned mod vores post og næsten direkte imod os på vej retur.
En stor udfordring: høje bølger og strid vind.
Vi begav os af sted og efter et par intense øjeblikke, hvor det var ved at gå galt, måtte Johan, som sad foran, ned og sidde i bunden af kanoen for at sænke vores tyngdepunkt, så vi kunne undgå at kæntre.
Vi holdt en forholdsvis god fart, men lidt over halvvejs mod posten begyndte Mette at få lidt problemer med den hårde søgang og måtte fokusere på at holde kanoen fri for vand i stedet for at padle. Vi surfede i fin stil ind mod stranden, hvor vores post stod. Vi glemte desværre bare at holde farten helt ind til land, hvorved vi blev et let offer for bølgerne midt i brændingen. Vores landgang forgik derfor i en kano med bunden i vejret.
Sejlturen retur var hårdt og demoraliserende arbejde. Mette kæmpede med søsyge og Johan med kramper på grund af hans dårlige siddestilling i bunden af kanoen. Udfordringerne på vandet var dog ikke helt ovre, da vi skulle lægge til ved et skib, inden vi kunne sejle i land og løbe tilbage mod skiftezonen.
Vi kæmpede mod søsygen, kramperne og en kano fyldt med vand.
Her skulle der fortages tre spring: et baglæns fald fra stævnen, et 11 m spring fra masten og et 4 m spring fra soldækket. Desværre kunne vi frustreret konstatere, at vores kano var fyldt med vand, da vi efter de tre spring skulle ned i den igen. Kanoen var gledet hen til skibets udstødning, som stille og roligt stod og pumpede mange liter vand i den.
Da Team Summit nu havde indhentet os, og Jakob stadig lå i vandet efter springet fra soldækket, blev der taget en hurtig beslutning. Mette og Johan sejlede kanoen i land, og Jakob blev delvist trukket ind. Team Summit så ud til at have undgået at få deres kano fyldt op med vand, og det var derfor frustrerende at se dem overhale os. Vi fik skiftet til vores løbetøj og begav os godt kolde tilbage til skiftezonen igen.
Endnu et hurtigt skift og vi begav os ud på inline etapen, som var den andensidste sløjfe. Vi var sikre på, at Team Summit lå foran os og blev derfor noget overrasket, da de pludselig dukkede op bag os. Desværre var glæden kortvarig, da de var markant bedre rullende, end vi var. Vi kunne derfor kun se til, imens de forsvandt foran os.
De var markant bedre rullende, end vi var.
Vi havde aftenen før kigget godt på de udleverede kort og vurderet, at vi kunne vinde noget tid ved at medbringe løbesko og løbe igennem skoven efter at have klippet post 2. Dette skulle vise sig at være et godt valg, for da vi kom ind i skiftezonen igen, fik vi at vide, at Team Summit først lige var på vej retur fra Skåde! Vi var nu i front igen - og endda med en betydelig tidsmargen til Team Summit.
Det sidste hurtige skift og vi løb ud på sidste etape, som - efter en rappelletur ned fra en lysmast på Århus stadion - bestod af en tvungen rute ud igennem Marselisskoven og ned langs stranden.
Vi var dog noget forvirret omkring tre poster, som skulle klippes på ruten, og da forskellige officials ikke kunne give os svar på vores spørgsmål, løb vi af sted. Vi nåede dog lige - til vores skræk - at se, at Team Summit allerede var på stadion - og dermed lige i hælene på os. Vi vidste, at de var bedre løbende end os. Vi vidste, at der nu skulle graves dybt i løbet af den næste times tid, hvis vi skulle forblive i front.
Der skulle graves dybt, hvis vi skulle forblive i front.
Det blev til et meget hårdt og ekstremt nervepirrende løb igennem skoven, hvor vi forventede, at Team Summit skulle overhale os hvert sekund. Men Team Summit kom aldrig, og vi kunne endelig løbe over målstregen som det første mix-hold - troede vi!
Team Summit var allerede kommet i mål, men havde haft samme problemer som os med at finde de tre poster. Derudover havde de ikke fulgt den tvungne rute igennem skoven. Vi måtte derfor henvende os til løbsledelsen for at få en afgørelse - og samtidig en afklaring på vores spørgsmål til de tre poster på ruten, som vi ikke fik klippet.
Der blev voteret i lang tid.
Der blev voteret i lang tid, og både os og Team Summit måtte vente med at få afgørelsen til selve præmieoverrækkelsen. Da hverken vi eller Team Summit havde formået at aflevere et korrekt klippekort, havde løbsledelsen set sig nødsaget til at se bort fra sidste etape til trods for, at begge hold havde haft GPS-tracking med.
Derfor gik sejeren i mix-rækken AACC 09 noget overraskende til Team Classic Poker, og vi måtte nøjes med en 3. plads efterfulgt af Team Summit på en 4. plads. Der skal fra os dog lyde en stor tak til Team Summit for en god fight igennem hele løbet, som gjorde, at intet var afgjort før til allersidst.
Med vores 3. plads kunne vi - AdventureTeam Claire.dk - samtidig sikre os sejren i mix-rækken i AR-Cuppen 2009.